Nyheder
Kulturpersoner strømmer til Kvindedagen
Nye er gruppefører fra Hjemmeværnet Susanne Nielsen, duoen Balliancen, sangerinden Louise Svane og musikerne Cecilie Drachmann og Fie Følbæk Gravgaard. Dette års kvindedag består af tre hovedbegivenheder: tværpolitisk café, powerkvindemesse med oplægsholdere og jubilæumsfesten om aftenen. På powerkvindemessen er der kommet en deltager mere, nemlig Susanne Nielsen, som er sminkør i Hjemmeværnet hvor hun sminker […]
Nye er gruppefører fra Hjemmeværnet Susanne Nielsen, duoen Balliancen, sangerinden Louise Svane og musikerne Cecilie Drachmann og Fie Følbæk Gravgaard.
Dette års kvindedag består af tre hovedbegivenheder: tværpolitisk café, powerkvindemesse med oplægsholdere og jubilæumsfesten om aftenen.
På powerkvindemessen er der kommet en deltager mere, nemlig Susanne Nielsen, som er sminkør i Hjemmeværnet hvor hun sminker forestilt sårede. Susanne Nielsens opgave som sminkør går ud på at fremstille kunstige sår og skader, der ser ægte ud, til brug for når man laver større redningsøvelser i Hjemmeværnet, eller for nogle af Hjemmeværnets samarbejdspartnere, som for eksempel Jægerkorpset, Frømandskorpset og Politiet.
Desuden er der kommet flere musikere på programmet.
Som optakt til Josefine Rasmussens oplæg Sexisme i journalistik kommer Louise Svane og synger sangen Søsterlil, som hun selv har komponeret. Louise Svane er uddannet sangcoach, bor i Langå og står for fællessangen på Station K, som fandt sted i efteråret 2018 og kommer igen i foråret 2019.
Og sidst, men ikke mindst, får Kvindedagens aften-jubilæumsfest besøg af et par unge dygtige kvindelige musikere, som før har spillet til Kvindedagen i Langå: Cecilie Drachmann og Fie Følbæk Gravgaard, som synger tostemmigt og spiller flygel dertil. Begge piger kan både spille og synge som engle.
Efter Cecilie Drachmann og Fie Følbæk Gravgaard spiller Dan Jensen fra Thorsø. Hans musik er guitar og sange, som man kan synge med på.
* For at få aftenfestens musikoplevelse (og mad) med, skal man købe billet. Billetterne sælges via www.kvindedagenilangaa.dk og Kvindedagen i Langås facebookside. Her kan du se hele programmet.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.