Nyheder
Kulturhistorie et hit i Stevnstrup
Undervejs fortalte medlemmer af ‘Historiegruppen’ om lokale historiske begivenheder, der tillige blev sat i national og international sammenhæng. Niels Leth, Historiegruppens nestor, fortalte ind imellem levende om tildragelse fra hans liv i Stevnstrup. Tankevækkende var det ikke mindst, da han fortalte om faderens akkord under tilplantningen af Fladbro Skov. Det var en rigtig god akkord, […]
Undervejs fortalte medlemmer af ‘Historiegruppen’ om lokale historiske begivenheder, der tillige blev sat i national og international sammenhæng.
Niels Leth, Historiegruppens nestor, fortalte ind imellem levende om tildragelse fra hans liv i Stevnstrup. Tankevækkende var det ikke mindst, da han fortalte om faderens akkord under tilplantningen af Fladbro Skov.
Det var en rigtig god akkord, fortalte min far. Vi fik 1 øre pr. plantehul, som vi gravede, og vi kunne grave ca. 150 plantehuller på en dag. Det var der noget ved. For dengang var en daglejers løn ellers kun 1 kr. pr. dag.
Fem fortællesteder på ruten
På turen, der varede et par timer, blev der gjort holdt ved fem fortællesteder. Ved første fortællested handlede det om jernbanens betydning for Stevnstrups industrialisering og vækst i tiden fra 1860’erne.
Ved det andet fortællested var det om en kaptajn Sommer fra besættelsestidens tyske Sommerkorps, der i ca. et år efter befrielsen boede inkognito og til slut blev anholdt i Stevnstrup.
Emner ved tredje og fjerde fortællested var den gamle og ny linjeføring af den jyske længdebane til Randers og jernbanebroerne over Nørreå og Gudenå.
Det der med kongens kanal
Størst opmærksomhed vakte nok den omlægning af Nørreå, der fra 1550’erne og de følgende ca. hundrede år sikrede vand til voldgraven omkring Randers’ bymur samt vand til Hvidemølle og til byens anden vandmølle ved Østervold. Den omlægning, der i dag er kendt, som Chr. III’s kanal gennem Hornbæk Enge fra Fladbro til Randers, og som der er tydelige spor efter ved Fladbro.
Det var også et imponerende anlægsarbejde som bønderne fra de omkringliggende 56 herreder dengang udførte. Man gravede først en 67 meter bred og 34 meter dyb kanal fra Fladbro til Vestervold plus voldgraven omkring Randers bymur.
Da det var gjort, lukkede man Nørreås hidtidige sammenløb med Gudenå med en stor jorddæmning. Derved skabtes den op til 5 meter højere vandstand, der var behov for både til voldgraven og til vandmøllerne.
Som en i dag ofte glemt følgevirkning skabte man derved tillige en ny bred engsø i Nørreådalen fra Fladbro og til Ø på den anden side af Skjern slot og senere hovedgård. En sø der altså var 1520 km lang.
Et arbejdshold af dimensioner
Man antager, at hele det enorme anlægsarbejde periodevis har beskæftiget omkring 10.000 bønder og bønderkarle med velsagtens op til 34000 hestevogne og altså også med 68000 heste.
Det år har der været liv i Hornbæk Enge. Der skulle også store mængder mad til alle disse mandfolk, og dengang var madlavning jo kvindearbejde. Så det følgende år er nok også født en mængde børn med udenbys fædre i det område, hvor fæstebønderne og deres piger og karle kom fra. Det vil sige i hele området i en radius på op til 3040 km fra Randers. Altså næsten fra Mariager i nord, Kattegat i øst, Aarhus i syd og Viborg i vest.
Så megen historie rummer så lille en by som Stevnstrup…
Undervejs på aftenens vandretur holdt man pause ved speedwaybanen.
En tur med det hele
Alt i alt var turen en god fælles forsættelse af den historiske aften i Stevnstrup Forsamlingshus tidligere på året. Der var deltagere i alle aldre. Turen blev begyndt og afsluttet med et par danske forårssange. Nattergalen sang. Kajakroerne flokkedes på Nørreå. Der blev budt på øl og vand. Speedwaykørerne stoppede, da vandrerne nærmede sig. Og der var arrangeret kørelejlighed for svagtgående.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.