Østjyllands Politi fraråder al unødvendig udkørsel på hele Djursland. Der er store problemer med, at friholde vejene på Djursland for sne. Herudover besværliggøre den kraftige snefygning, at man kan holde vejene fri for sne.
Randers kommune oplyser, at vejene nord for Randers efterhånden er svært fremkommelige på grund af problemer med snefygning på vejene.
I forbindelse med snestormen er der oprettet kommando central på Århus Politigård, som koordinerer indsatsen.
DMI
Vi kan ligeså godt vænne os til høje snedriver, glatte veje og iskolde tæer, siger DMI.
Ikke alene oplever Danmark den koldeste januar i 23 år – minusgraderne ser ud til at fortsætte helt frem til april.
Kulden fra øst holder nemlig landet i et jerngreb og holder effektivt varmen fra vest væk.
Det fremgår af prognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut, som Nyhedsbureauet Newspaq har fået indsigt i.
“Når først kulden, er så veletableret, som den er nu, så er den utrolig svær at slippe af med. Det ser simpelt hen ud til, at de kolde luftmasser vinder over de varme. Og det betyder middeltemperaturer på tre til fire grader under det normale,” fortæller meteorolog Steen Hermansen til Newspaq.
Normalt ligger middeltemperaturen i februar på frysepunktet – dermed kan vi nu forvente minus fire grader for februar.
I marts kan vi forvente en lidt varmere temperaturer på omkring minus to grader – hvis DMI’s prognose viser sig at holde stik.
Prognosen er udregnet af en supercomputer i London, sammenholdt med DMI’s egne tal.
Og vejret kan såmænd godt overraske med glimt af varme, vurderer meteorolog Steen Hermansen. Men alt tyder på, at de kolde luftmasser fra Rusland og Sibirien holder varmen fra vest væk.
“Den vestlige del af Europa får af og til mildning i løbet af vinteren. Det har de i øjeblikket i Frankrig, Holland og Belgien, hvor temperaturerne er over det normale,” siger Steen Hermansen.
“Sneen stopper arrangementer” – KLIK her.
Læs også de andre sne-artikler på forsiden af Byen.nu.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre. Og har du en fødselsdag, et jubilæum eller lignende, du gerne vil have offentliggjort, så mail til red@byen.nu