Nyheder

Krags vision

Julemåneden starter med en folkeafstemning. Ikke det mest julede, men ikke desto mindre, en meget vigtig afstemning. Den går i al sin simpelthen ud på, at erstatte Danmarks EU-retsforhold med en tilvalgsordning. Med tilvalgsordningen kan vi fremover frit vælge, hvad vi vil være med i, og hvad vi ikke vil være med i, på det […]

Krags vision
Af Redaktion 2. december 2015

Julemåneden starter med en folkeafstemning. Ikke det mest julede, men ikke desto mindre, en meget vigtig afstemning. Den går i al sin simpelthen ud på, at erstatte Danmarks EU-retsforhold med en tilvalgsordning.

Med tilvalgsordningen kan vi fremover frit vælge, hvad vi vil være med i, og hvad vi ikke vil være med i, på det strafferetlige og politimæssige område. Ingen kan forhindre os i at deltage i noget. Og ingen kan tvinge os til at være med i noget.

Grundlæggende handler afstemningen om, hvorvidt Danmark skal forblive i det europæiske politisamarbejde Europol. Det er efter min klare opfattelse nødvendigt at forblive i Europol, for effektivt, at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Retsforbeholdet blev indført i 1992 og betyder, at Danmark i dag ikke kan deltage i nye EU-regler på retsområdet. Indtil nu har Danmark kunnet deltage i Europol, fordi Europol bygger på en såkaldt mellemstatslig aftale mellem EUs medlemmer. Men i øjeblikket forhandles der i EU om nye regler for Europol.

Når de om kort tid bliver vedtaget, vil Europol falde ind under retsforbeholdet. Europol er et europæisk politisamarbejde, og Europol hjælper de nationale politistyrker med at efterforske international kriminalitet som f.eks. handel med narkotika, terrorisme, menneskehandel m.m.

Der er ofte mange følelser og holdninger på spil i forhold til den enkeltes opfattelse af EU. Det har jeg stor respekt for. Jeg håber meget på et dansk ja ved den kommende folkeafstemning. Det vil være godt for kriminalitetsbekæmpelsen og danske virksomheder, og vil også være smukt i tråd med Jens Otto Krags vision om et Europa, der i fællesskab håndterer de udfordringer der er på tværs af grænserne.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget