Nyheder

Kraftcenter Korshøj kan ikke købe ønskejord

Det er Harridslev-Støvring-Albæk Sognes Menighedsråd, som har truffet beslutning om ikke at ville sælge. Det bekræfter menighedsrådsformand Sole Holmbo Hedemand, Vestrup, fredag overfor RANDERSiDAG.dk. Begrundelsen, bekræfter menighedsrådsformanden, bunder i økonomi. Et salg betyder, at indtægten tilfalder kassen i Aarhus Stift. Ved at beholde jorden kan den fortsat forpagtes ud og give en årlig indtægt i […]

Kraftcenter Korshøj kan ikke købe ønskejord
Af Redaktion 16. marts 2018

Det er Harridslev-Støvring-Albæk Sognes Menighedsråd, som har truffet beslutning om ikke at ville sælge.

Det bekræfter menighedsrådsformand Sole Holmbo Hedemand, Vestrup, fredag overfor RANDERSiDAG.dk.

Begrundelsen, bekræfter menighedsrådsformanden, bunder i økonomi. Et salg betyder, at indtægten tilfalder kassen i Aarhus Stift. Ved at beholde jorden kan den fortsat forpagtes ud og give en årlig indtægt i menighedsrådets kasse. Jorden er gammel kirkejord.

Men drømmen om Kraftcenter Korshøj lever videre.

“Kasserer i støtteforeningen i Smiff (lokal idrætforening, red.) Jesper Honoré Lund Sørensen siger i dag til menighedsrådets beslutning:

“Vi arbejder med alternativer. Vi ved, det er en udfordring at finde jord – på den ene side af Korshøjhallen ligger kirken, på den anden landbrugsjord og på den tredje ejendomme. Vi har fuld forståelse for, at menighedsrådet vælger det, de gør, siger Jesper Honoré Lund Sørensen.

Støtteforeningen i Smiff skal rejse 4 mio. kroner til en haltilbygning. Kommunen stiller 5 mio. kroner til rådighed til udendørs fodboldbaner og andre faciliteter.

“Vi er oppe på 2 mio. kroner nu. Og selv om vi har fået et nej til jorden fra menighedsrådet, arbejder vi videre. Vi ønsker fortsat at samle aktiviteterne i et Kraftcenter Korshøj,” slår kasserer i støtteforeningen i Smiff Jesper Honoré Lund Sørensen fast.

Han fortæller, at menighedsrådets nej ikke påvirker en udgående aktivitet fra Smiff: Lørdag går 50 børn og 50 forældre fra hus til hus i 13 landsbyer og udleverer orienterende materiale og støtteerklæringer. Den der vil støtte, kan skrive et beløb på, som de vil støtte med og aflevere erklæringen på et senere tidspunkt.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

fodboldtræner, kasserer i støtteforening smiff jesper honore lund sørensen – 24619173

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget