Nyheder
Kommunen giver ordet til borgerne
De spørgsmål får borgerne i Randers kommune nu lejlighed til at svare på, når en storstilet kampagne under titlen Randerledes? Ordet er dit bliver indledt tirsdag. Kampagnen vil blive synlig mange steder i kommunen i form af postkort, flyers, plakater, facebookside, annoncer, busreklamer og meget mere. Borgerne, foreninger og virksomheder bliver opfordret til at fortælle, […]
De spørgsmål får borgerne i Randers kommune nu lejlighed til at svare på, når en storstilet kampagne under titlen Randerledes? Ordet er dit bliver indledt tirsdag.
Kampagnen vil blive synlig mange steder i kommunen i form af postkort, flyers, plakater, facebookside, annoncer, busreklamer og meget mere.
Borgerne, foreninger og virksomheder bliver opfordret til at fortælle, hvad de synes er Randers største kvaliteter.
Borgmester Claus Omann Jensen ser frem til at få en masse input udefra:
Hvad er det vi kan, vi der bor her? Hvad skal vi gøre mere af? Og hvad skal vi måske ikke gøre mere, siger Claus Omann Jensen, der allerede er klar med et bud på Randers særlige position:
Folk i Randers er præget af opfindsomhed og arbejdsomhed med en hang til at gennemføre skæve ideer. Det er da et ret godt udgangspunkt i en omskiftelig verden.
Ordet er dit-kampagnen skydes i gang ved et arrangement i
auditoriet på VIA Campus Randers tirsdag 19. maj kl. 11:30.
Her vil borgmesteren sammen med de studerende skyde brandingindsatsen i gang. Herefter vil borgerne i Randers møde kampagnen og få mulighed for at give deres besyv med både via Facebook og via det mobile telt, som bliver kampagnens omdrejningspunkt udadtil.
Teltet vil komme rundt mange steder i kommunen, og her vil man kunne møde folk fra kampagnen, som vil spørge borgerne om deres syn på Randers.
Ordet er dit-kampagnen varer indtil 10. juni, hvorefter alle borgernes input vil blive bearbejdet og gjort anvendelige i branding-øjemed.
Det er Randers Byråd, der har besluttet at sætte en brandingproces i gang. Processen hjælpes på vej af firmaet Advice A/S i samarbejde med det lokale reklamebureau Makers.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.