Nyheder
Kom og se modelflyvefolkenes nye klubhus
Ved indvielsen søndag har klubben sat fire timer af, og den lægger dermed op til, at alle kan komme og kikke. Og også af en anden grund: “Hvis nogen er nysgerrige omkring den dejlige hobby, det er at flyve modelfly, skal de være velkomne. Medlemmerne svarer kompetent på alle spørgsmål, og frister det voldsomt og […]
Ved indvielsen søndag har klubben sat fire timer af, og den lægger dermed op til, at alle kan komme og kikke. Og også af en anden grund:
“Hvis nogen er nysgerrige omkring den dejlige hobby, det er at flyve modelfly, skal de være velkomne. Medlemmerne svarer kompetent på alle spørgsmål, og frister det voldsomt og kribler i fingrene for at blive medlem, så hjælper og vejleder vi naturligvis,” siger Hans Dahl Christensen, klubbens revisor.
Det nye klubhus er bygget på Tømrerskolen ved Tradium. Elro Fonden har givet kr. 140.000 til projektet, så klubben nu råder over et up-to-date klubhus, overdækket terrasse og træbeklædt aflåselig depot-container. Alt malet sort – farven, forstås – med hvide kanter.
“Alt det nye er holdt i samme stil. Klubhuset er 35 kvm, dvs. samme størrelse som det gamle, men det nye er tæt for regn, blæst og rusk, indbydende og imødekommende,” fortæller Hans Dahl Christensen.
Modelflyveklubben findes ved at køre fra Randersvej og ad Gl. Silkeborgvej mod Helstrup. Ved den røde gård på højre hånd – Gl. Silkeborgvej 2 – svinges til højre, og så følger man blot hjulsporet ned i engen. Her er start- og landingsbane samt nyt klubhus og venlige modelflyvere.
* Indvielse af klubhus søndag 9. september kl. 12-16.
* Tjek også Randers Modelflyveklubs hjemmeside – klik her.
Af Henrik Jensen
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.