Nyheder
Klimasikring og mere natur en billig løsning
Sidste vinters massive oversvømmelser, og denne sommers ekstreme tørke, har sat skub i debatten om klimasikring. Altså, hvordan man kan undgå, at den megen nedbør oversvømmer by og land, og hvordan samme mængde vand kan holdes tilbage og bruges i tørkeperioder, så bl.a. vandløbene ikke udtørrer. Forskerne har gennem flere år talt om, at ådalene […]
Sidste vinters massive oversvømmelser, og denne sommers ekstreme tørke, har sat skub i debatten om klimasikring. Altså, hvordan man kan undgå, at den megen nedbør oversvømmer by og land, og hvordan samme mængde vand kan holdes tilbage og bruges i tørkeperioder, så bl.a. vandløbene ikke udtørrer.
Forskerne har gennem flere år talt om, at ådalene er der, hvor denne klimasikring skal opnås.
Ådalene er dog gennem årtier blevet drænet ganske effektivt, så al nedbør hurtigt og effektivt er blevet ledt til vandløbene, hvorved oversvømmelser nedstrøms i byerne har været et stort problem. Jo mere vand, man bortleder, jo større oversvømmelser.
Årtiers dræning af disse å-nære marker har haft en negativ gevinst, at markerne har sat sig. Typisk er disse jorde sunket 0,5-2,0 centimeter om året, hvorved markerne er blevet for lave og har svært ved at bortlede vand til vandløbene.
Disse jorde kaldes lavbundsjorde, og det er netop disse jorde som landbruget har endog meget svært ved at dyrke og i praksis kun dyrker, fordi der er hektarstøtte.
I alt repræsenterer disse lavbundsjorde et areal på ca. 80.000 hektar, eller ca. 3 % af det samlede antal landbrugsjorde som udgør ca. 62 % af Danmarks areal.
Det er derfor en åbenlys god ide at disse lavbundsjorde, som landbrugets interesseorganisationer, Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtig Landbrug, allerede har sagt, de godt vil være med til at udfase af traditionel landbrugsdrift, hvis der kan findes en rimelig løsning på en kompensation.
En for samfundet rigtig god ide – også fordi vi i Danmark kæmper med miljøpåvirkningen fra især landbruget.
Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, har anslået at 10-15 % af landbrugsjorderne skal udfases for, at Danmark kan få et rent vandmiljø som kan opfylde EU’s krav i Vandrammedirektivet. Det er derfor nærliggende, at starte med de lavt hængende frugter først, nemlig disse lavbundsjorde.
Tages disse 3 % lavbundsjorde ud af drift, opnår vi klimasikring, betydelig reduktion af nærringsstoffer, meget mere natur samtidigt med, at landbruget kommer af med lavproduktive jorde. Endvidere bidrager disse 3% af landbrugsjorden også med hele 10 % af de samlede klimagasser (bl.a. co2) fra landbruget.
Prisen bliver naturligvis høj men kan i sidste ende vise sig som en god investering for samfundet, da god landbrugsjord handles til ca. kr. 120-140.000 pr. hektar, er det rimeligt at antage, at disse lavbundsjorde kunne realiseres for ca. kr. 60.000 pr. hektar. Det giver en samlet kompensation til landmændene for ca. kr. 4,8 milliarder.
Disse mange penge sparer dog samfundet for betydelige andre udgifter. Bl.a. en betydelig reduktion i vandløbsvedligeholdelse, der årligt koster ca. 280 millioner. Hertil kommer så de mange penge der bruges på øvrig klimasikring i byerne ved oversvømmelser, reduktion af næringsstoffer, co2 reduktion, opfyldelse af vandplaner osv. Milliarder af kroner alene på de sidst nævnte udgifter.
Derfor er det oplagt, at Folketingets ansvarlige partier, får lavet en plan for udfasning af disse lavbundsjorde. Alle vil vinde ved det og i den sidste ende er det en billig løsning.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.