Nyheder
Klimaindsats: Langt fra Paris til Randers
Blot små tre uger efter at 196 lande i enighed vedtog den globale klimaaftale på COP21 i Paris, kan jeg sørgmodigt konstatere, at der øjensynligt intet er flyttet på den kommunalpolitiske front. Det virker som om, at tidshorisonten ikke rækker ud over næste kommunalvalg. Givet Danmarks naturmæssige og teknologiske styrkepositioner, er udnyttelse af vindens energi […]
Blot små tre uger efter at 196 lande i enighed vedtog den globale klimaaftale på COP21 i Paris, kan jeg sørgmodigt konstatere, at der øjensynligt intet er flyttet på den kommunalpolitiske front. Det virker som om, at tidshorisonten ikke rækker ud over næste kommunalvalg.
Givet Danmarks naturmæssige og teknologiske styrkepositioner, er udnyttelse af vindens energi et område, hvor vi – desuagtet vor lille størrelse – har og fortsat kan gøre en forskel i indsatsen mod at begrænse temperatur stigningen til 2 grader. En indsats, som 85% af befolkningen bakker op om.
Folketinget har vedtaget ambitiøse mål for grøn omstilling og har bl.a. fastlagt tålegrænser mht. støj, skygge og visuel påvirkning, når der opsættes vindmøller. Akkurat som der er lavet tålegrænser for gener fra veje, jernbaner, erhvervsvirksomheder m.fl.
Hvad angår vindmøller har Folketinget uddelegeret ansvaret for godkendelser af vindmøller hos kommunerne. Det holder ikke i længden: Rigtig mange lokalpolitikere lægger deres solidaritet hos nuværende vælgere frem for vore børn og børnebørn og den globale verden, der vil blive deres lod.
Seneste uges eksempler omfatter rådmand Tina French Nielsen i Aalborg, Jørgen Pontoppidan i Mariagerfjord, og lokalt melder Kristendemokraterne (KD) ud, at de skam går ind for vindenergi placeret på intelligent vis: Afstanden skal være 2½ gange større end hvad lovgivningen kræver. Det ville være mere reelt – som DF gør det at melde ud, at de ikke ønsker vindmøller i Randers kommune.
KD begrunder de 2½ gange større afstand med, at KD ønsker at skabe tillid til, at man kan etablere sig i landområder uden at risikere værditab eller at blive udsat for støj og skyggegener. Værditab? Er dette over 1% får man erstatning. Støj? Møller stoppes hvis de støjer mere end 44 dB 700.000 boliger udsættes for mere end 60 dB trafikstøj. Skygge? Møllen stopper automatisk hvis mere end 10 timers skyggekast pr. år.
Hvad angår undersøgelsen af sundhedsmæssige påvirkninger ledes den af Mette Sørensen, Kræftens Bekæmpelse. Hun leder også et 10 mio. kr. stort EU projekt om helbredsrisici ved trafikstøj et projekt baseret på danske undersøgelse, der viste, at 600 slagtilfælde årligt kan tilskrives trafikstøj.
Set i det lys, burde de politikere i byrådet, der ønsker at lade sundhedsmæssig tvivl komme naboerne til gode, bruge deres kræfter på at få nedsat hastigheden til 70 km/t på motorvejen rundt om Randers frem for at lave Randers særregler for vindmøller.
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.