Ordet klimaproblemer hænger dig muligvis langt ud af halsen, og ord som Biodiversitet og Parisaftale er måske heller ikke super sexede, men hvorom alting er, så er det de største udfordringer vi, og især de kommende generationer står med.
Hvordan tackler vi det så, når vi står overfor så massiv en omlægning af samfundet? Først og fremmest skal vi erkende den nye virkelighed, og at vi alle har et ansvar overfor alle, selv om det lyder stort, abstrakt og måske lidt uoverskueligt. Vi er altså forbi den forsimplede diskussion om hvem der må få en skattelettelse eller en afgiftssænkning.
På makroplan vil Alternativet sænke momsen på frugt og grønt, gøre den offentlige transport billigere og fossilfri, vi vil udfase benzin- og dieselbiler og til det formål vil vi hæve prisen på benzin og diesel samt lave forsøg med roadpricing.
Vi vil selvfølgelig heller ikke udvide E45, da vi helst ser flere mennesker tage toget eller bussen. Alternativet skulle man lave et nyt spor på E45, der var forbeholdt busser og elbiler.
Vi vil også hæve afgifterne på oksekød og flyture, hvilket åbenbart er svært at sluge for mange. Mange peger fingeren tilbage og siger, Jamen I flyver jo selv, og ja, vores folkevalgte skal naturligvis også på udvalgsrejser for at blive klogere. Tænker ikke folk har et problem med, at vores politikere får mere viden.
Når så en regionsrådspolitiker fra Alternativet tager toget, og dette viser sig at være dyrere end flyet, så er det også galt. Det er i øvrigt en helt gal udlægning, når folk siger, at Uha, Alternativet vil ikke have at andre flyver, for vi har aldrig sagt, at vi vil forbyde folk at flyve, men at vi vil gøre incitamentet for at tage eksempelvis toget større. Vi er et nudgingparti ikke et forbudsparti. Vi efterlever devisen om frihed under ansvar.
Vi skal passe på med at råbe op om klimahykleri og dobbeltmoral, for det hjælper ikke klimaet. Det handler om at være reel og ambitiøs, og så hvad man selv gør, og vi kan selvfølgelig ikke forbyde folk i at flyve i embeds medfør.
Vi skal gøre alternativerne mere fordelagtige, og det er et politisk ansvar. Vi kan ikke skyde på den enkelte person for at gøre det, som umiddelbart er det letteste. På mikroplan kan vi dog gøre en del, for den politisk bevidste forbruger har rigtig meget magt.
Personligt tager jeg bus, letbane eller cykel, når jeg skal nogen steder hen, jeg har ikke fløjet, siden jeg var studerende og skulle på studietur, vi har reduceret vores kødindtag og spiser primært kylling og fisk, og så udskifter vi sjældent vores elektroniske isenkram. Det har intet med at pudse en glorie at gøre. Det er blot en måde at leve simpelt og godt på.
På Youtube kan du se en serie i 6 afsnit produceret af SE Energi & Klima A/S hvor komikeren Magnus Millang og hans bror forsøger at finde ud af, hvad man som enkeltperson kan gøre for at hjælpe klimaet. I det sidste afsnit laver de en god og jordnær konklusion: Hvis man vil gøre lidt, så bare gør det, man kan. Der er ikke noget, der hedder dobbeltmoral, når man snakker miljø alt hjælper.
Der er behov for at afskaffe bekvemmelighedspoltikken og diskutere de mere grundlæggende ting, der I dag gør, at vores samfund ikke er bæredygtigt. Alt er ikke lige vigtigt, og vi er nødt til at se på Nice to have og Need to have, og det at sætte alt ind på, at holde den globale temperaturstigning på højest 1,5 grad og altså sikre, at vi alle har en klode, der er til at holde ud at opholde sig på, er under Need to have, mens mere bekvemmelige ting som skattelettelser og afgiftsnedsættelser hører til i bekvemmelighedsafdelingen og altså Nice to have.
Ligeledes må vi holde op med at gøre flygtningepolitik til et spørgsmål om danske værdier. Klimapolitik er også flygtningepolitik og fremtidens flygtninge vil overvejende være klimaflygtninge. Vi kan ikke blot afskrive deres behov for hjælp, ved at kalde dem velfærdsmigranter eller bekvemmelighedsflygtninge, og så ellers føre en udsigtsløs hjemsendelsespolitik, for hvad vil vi sende dem hjem til?
De fleste har sikkert læst, at Himalaya-gletsjerne smelter meget hurtigt, og 1,8 milliarder mennesker i Himalaya-regionen er altså afhængige af vand fra disse gletsjere. Hvis ikke vi får vendt udviklingen, vil disse mennesker sætte sig i bevægelse. Vi taler altså muligvis om, at nogle områder på jorden kan ende med at blive helt ubeboelige. Det er det perspektiv, man skal se det i, og dette bør absolut ikke blive et fløjpolitisk anliggende, som Centrum-Venstre skal kæmpe for.
Vi skal alle kæmpe for at indfri målene i Parisaftalen og FN´s verdensmål uanset hvem, der sidder i statsministeriet, og klimakonsekvenserne af den førte politik burde nok egentlig have sin faste plads i de daglige nyheder på linje med sporten.
Det er fedt at se, at de unge i den grad er begyndt at gå på barrikaderne, som de er. Det er helt surrealistisk når politikere siger, at børn, der klimastrejker, bare skal holde op og passe deres skole, for som sloganet lyder, Hvorfor uddanne sig, hvis man alligevel ikke har en fremtid?
Uanset hvad, så bliver det kommende valg et klimavalg. Uanset hvordan du sætter dit kryds, influerer det på klimaindsatsen. Historien vil huske for alt det vi ikke gjorde.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.