Nyheder
Keld og smagsprøverne stod i kø i storcentret
TV-værterne Mikkel og Sofie var helt klart kendt af det helt unge publikum, der stod i kø med bedsteforældre og forældre for at få en snak og en ‘tusch’ på armen. Sofie Linde og Mikkel Kryger er kendt fra bl.a. DR Ramasjang, som er børnenes tv-kanal. Det var populært. Nicolai var nok lidt for ung, […]
TV-værterne Mikkel og Sofie var helt klart kendt af det helt unge publikum, der stod i kø med bedsteforældre og forældre for at få en snak og en ‘tusch’ på armen.
Sofie Linde og Mikkel Kryger er kendt fra bl.a. DR Ramasjang, som er børnenes tv-kanal. Det var populært.
Nicolai var nok lidt for ung, han var mere interesseret i udstillingen med mekaniske nisser,. Han ville gerne have haft sin far til at tage de hyggelige nisser med hjem…
Inde i Kvickly var der smagsprøver, – masser af smagsprøver – så det havde været helt unødvendigt at spise på forhånd. Der var lækker ost, pølse, steg og andre lækkerier. Ja, selv babymad var der prøver på.
Drikkevarer var der også rigeligt af, øl, spiritus og blandingsvarer, men
intetsted så vi sodavand, juice eller andet til børn og almindeligt tørstige sjæle.
Keld Pedersen, tidligere salgsleder hos Thor og kendt af mange fra bl.a. salgsfremmende udstillinger i telte og pavilloner samt Fladbroløbet, stod denne gang med en lokal øl, ‘SORT’, fra Randers Bryghus.
Keld Pedersen havde fået slagtermesteren til at marinere en stribe kamstege i det sorte øl. Og så kunne begge smages. Uhm.
Timingen var nok ikke den bedste for aktiviteterne i storcentret. Samtidig var der fodbold på stadion og julekalender i TV. Det har med garanti holdt mange væk, for der var god plads. Ja, de butikker, der ikke lige havde supertilbud, havde flere ekspedienter end kunder.
Til gengæld var der forudgående annoncering om mange gratis P-pladser ramt helt rigtig: Der var mange ledige pladser.
Men et godt arrangement, en god aften i Randers Storcenter. Flot.
BILLEDGALLERI – klik.
Tekst og foto: RANDERSiDAG
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.