Nyheder
Kastede hash ud af vinduet til betjent
* En politiindsats på en adresse i Kærgade i Randers førte torsdag kl. 22.08 til, at en 23-årig mand blev sigtet for besiddelse af narko. Da betjentene bankede på døren, skyndte den 23-årige at smide en plade hash ud af vinduet. Uheldigvis for manden stod en betjent på gaden og så det hele. I lejligheden […]
* En politiindsats på en adresse i Kærgade i Randers førte torsdag kl. 22.08 til, at en 23-årig mand blev sigtet for besiddelse af narko. Da betjentene bankede på døren, skyndte den 23-årige at smide en plade hash ud af vinduet. Uheldigvis for manden stod en betjent på gaden og så det hele. I lejligheden blev der derudover fundet flere klumper hash, og manden erkendte, at det var hans.
—
Mand stjal en vognfuld varer i supermarked
* Det var en opmærksom kunde, der torsdag kl. 12.06 opdagede, at en anden kunde havde forladt ABC-Lavpris i Randers med en hel indkøbsvogn fyldt med varer uden at betale. Kunden henvendte sig straks til personalet, der fulgte efter gerningsmanden ud på parkeringspladsen, hvor han var på vej hen til sin bil. To medarbejdere tilbageholdt manden, til politiet kom. Gerningsmanden var en 56-årig mand fra Grenaa, der havde stjålet varer til en værdi af 1.200 kroner. Han blev anholdt og sigtet for tyveriet og erkendte selv forholdet.
—
Påvirket kvinde uden kørekort standset
* En 33-årig kvinde blev kl. 01.52 natten til torsdag standset i en bil på Hobrovej i Randers NV ved rundkørslen ved Ringboulevarden. Kvinden virkede påvirket af alkohol, hvilket blev bekræftet, da hun deltog i en alkometertest. Den viste en promille på mere end det tilladte. Det viste sig desuden, at hun ikke havde generhvervet sit kørekort. Hun blev anholdt og sigtet for begge dele.
—
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i Østjyllands politikreds – heraf ét i Randers kommune:
Hannesminde i Randers SØ begået mellem mandag d. 18/12 og i går 08.45.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.