Nyheder
Kasia og Margo tog hul på uddannelsen
18-årige Kasia og Margo på 17 år var morgenfriske men også lidt spændte til første skoledag på Tradium mandag. Sammen med 200 andre grundforløbselever på fagretningerne Stil, Tek, Byg og Mad/Krop mødte de to piger op i kantinen på Vester Allé 26 for at høre nærmere om det 20 ugers forløb, de nu skal igennem […]
18-årige Kasia og Margo på 17 år var morgenfriske men også lidt spændte til første skoledag på Tradium mandag.
Sammen med 200 andre grundforløbselever på fagretningerne Stil, Tek, Byg og Mad/Krop mødte de to piger op i kantinen på Vester Allé 26 for at høre nærmere om det 20 ugers forløb, de nu skal igennem for at blive afklarede på deres fremtidsdrømme om uddannelse og job.
Kasia og Margo har begge på forhånd valgt EUX Frisør-retningen på grundforløbet GF1 med lidt forskellige argumenter:
“Jeg har valgt EUX Frisør fordi, jeg så har mulighed for både at blive student og frisør. På den måde er der flere muligheder, hvis jeg vil læse videre,” siger Kasia, mens Margo har valgt samme linje, fordi hun altid har været vild med at klippe og sætte hår.
Forbedret studiemiljø
De 200 grundforløbselever blev budt velkommen af uddannelsesleder Lykke Kristensen og en række undervisere fra de forskellige fagretninger.
“På grundforløbet skal vi hjælpe jer til at blive afklarede omkring jeres drømmeuddannelse. Så I løbet af de næste 20 uger vil I blive præsenteret for forskellige fagretninger og uddannelser som kok, frisør, tømrer og mange flere. Vi vil gerne sikre, at I træffer det rigtige valg af uddannelse, når I skal videre,” sagde Lykke Kristensen bl.a.
Inden der blev serveret morgenmad for eleverne præsenterede Lykke Kristensen Tradiums undervisere og øvrige uddannelsesledere. Bagefter fordelte eleverne sig på de forskellige fagretninger til en spændende første skoledag.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk
‘Jeg har valgt EUX Frisør fordi, jeg så har mulighed for både at blive student og frisør. På den måde er der flere muligheder, hvis jeg vil læse videre, siger Kasia (th), mens Margo har valgt samme linje, fordi hun altid ”har været vild med at klippe og sætte hår”.
Billedtekst 2: De 200 grundforløbselever blev budt velkommen af uddannelsesleder Lykke Kristensen og en række undervisere fra de forskellige fagretninger.