Nyheder
Kaotisk cykelparkering
I kølvandet på succesfuld cykelkampagne mangler Assentoftskolen cykelparkering. Rigtigt mange børn cykler hver dag til og fra Assentoftskolen. De store børn cykler alene, og mindre børn cykler med deres forældre. Skolens ledelse og skolebestyrelse har prioriteret indsatsen for at få flere af skolens elever til at cykle, og det er lykkedes over al forventning. Det […]
I kølvandet på succesfuld cykelkampagne mangler Assentoftskolen cykelparkering.
Rigtigt mange børn cykler hver dag til og fra Assentoftskolen. De store børn cykler alene, og mindre børn cykler med deres forældre. Skolens ledelse og skolebestyrelse har prioriteret indsatsen for at få flere af skolens elever til at cykle, og det er lykkedes over al forventning. Det er vi ubetinget glade for og stolte over på Assentoftskolen. I de kommende år vil vi fokusere på at fastholde den positive udvikling.
Vi er nødt til at kunne tilbyde skolens elever ordentlige forhold til parkering af deres cykler. Det er især vigtigt i indsatsen for at fastholde det høje antal af elever og forældre, som vælger cyklen hver morgen. Vores nuværende cykelskure slår slet ikke til. Mange af cyklerne står tilfældigt parkeret rundt omkring.
Assentoftskolens succes med at få flere af skolens elever til at cykle, deler vi med Randers Cykelby. Nu og her har vi meget brug for midler til at forbedre og udvide cykelparkeringsmulighederne på vores skole.
Vi håber, at Randers Cykelby vil hjælpe os med at fortsætte successen og sammen med Assentoftskolens bestyrelse bede byrådet i Randers om at tildele os de nødvendige midler.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.