Nyheder
Kagemand i spidsen for Makers
Den nye direktør hedder Louis Ebler, som kommer fra reklamebureauet Bake the Cake. Historien starter tilbage i november sidste år. Her var Makers på udkig efter en ny bestyrelsesformand. Blandt flere gode kandidater faldt valget på Tage Andersen. Og den første opgave han fik, var at finde en ny direktør. På omtrent samme tid sidder […]
Den nye direktør hedder Louis Ebler, som kommer fra reklamebureauet Bake the Cake.
Historien starter tilbage i november sidste år. Her var Makers på udkig efter en ny bestyrelsesformand. Blandt flere gode kandidater faldt valget på Tage Andersen. Og den første opgave han fik, var at finde en ny direktør.
På omtrent samme tid sidder Louis Ebler i sit reklamebureau, Bake the Cake, i Skanderborg og beslutter sig for, at det er på tide med forandringer. Han har med succes drevet bureauet i en årrække efter en særlig opskrift, hvor stort set alle ansatte ikke var ansatte. I stedet havde Louis samlet en flok dygtige strateger, ADere og konceptudviklere, der bagte ideer, tekster, flotte grafiske opsætninger og kreative markedsføringsløsninger for Bake the Cakes kunder.
Tage Andersen og Louis Ebler fandt sammen. Og fik overraskende hurtigt slået en dej op til et spændende samarbejde.
Man får hurtigt afdækket, om ingredienserne for et godt samarbejde er til stede. Her var der ingen tvivl, siger Tage Andersen og tilføjer:
Vi har i Makers efterhånden opbygget en vældig mængde kompetencer i online kommunikation. Det mangler Louis i sit bureau. Til gengæld har han en usædvanlig stærk kommunikationstrategisk baggrund, formet på nogle af landet største bureauer og kommer dermed med en faglighed og en strategisk erfaring, vi kan bruge i Makers.
Når man har været selvstændig i 11 år med et firma, man alene har skabt fra bunden før finanskrisen, er det en stor beslutning at skulle indgå i et nyt firma. Men beslutningen var ikke så svær endda. Fra første gang, jeg trådte ind ad døren hos Makers, fornemmede jeg en god gejst og et fagligt højt niveau, og samtidig mødte jeg en partnergruppe med et forretningsmæssigt og menneskeligt værdisæt, der matchede mine, siger Louis Ebler.
Der er tale om et velovervejet skifte. Allan Midtgaard, der har siddet som direktør siden starten i 2004, er blevet fristet af nye udfordringer. Han skal overtage ansvaret for et nyt datterselskab, Humanta, der arbejder med erhvervsrettet uddannelse af bl.a. ledige fleksjobbere.
Der bliver indtil videre ingen ændringer i partnergruppen, som består af Eva Fredborg, Thomas Binder, Peter Nissen og Allan Midtgaard.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Billedtekst:
Louis Ebler kommer fra reklamebureauet Bake the Cake.