Nyheder

Kæmpe kræmmermarked bliver weekendmagnet

Selv om der ikke var sort af menesker, da RANDERSiDAG.dk besøgte kræmmermarkedet fredag eftermiddag, så lagde mange kræmmere ikke skjul på, at det var startet godt. Og hvad der er godt for kræmmerne, er godt for de seks Lions-klubber i Randers kommune: Langå, Purhus samt de fire Randers-klubber, hvoraf den ene er en kvinde-ting. Lions […]

Kæmpe kræmmermarked bliver weekendmagnet
Af Redaktion 3. maj 2013

Selv om der ikke var sort af menesker, da RANDERSiDAG.dk besøgte kræmmermarkedet fredag eftermiddag, så lagde mange kræmmere ikke skjul på, at det var startet godt.

Og hvad der er godt for kræmmerne, er godt for de seks Lions-klubber i Randers kommune: Langå, Purhus samt de fire Randers-klubber, hvoraf den ene er en kvinde-ting.

Lions hiver penge i land ved dette 12. kræmmermarked i rækken ved at modtage sponsorstøtte og entre-penge. Alle kan være med, for det koster kun en flad 20er for en voksen at slippe ind. Arrangørerne regner med at kunne hive 200.000 kroner hjem til godgørende formål.

På markedet er der alt fra friskkogte flæskesvær, hjemmelavede bolscher, cremer fil både to- samt firbenede, loppefund, fjernstyret legetøj, en enkelt DSB-Harry, pandekager med is og vi kan blive ved i én uendelighed. Vi fandt også en bord med fine sparegrise.

Fredag var der specielt arrangement med Lis og Per fra Væth ved Langå, som sang i det store telt. Her var 90 medborgere fra kommunens plejehjem mødt op og fik en god oplevelse. Kaffen og kagen var en selvfølgelighed.

Lørdag er det Ejgil Linddahl, som underholder lige fra middag til klokken 18 – med pauser. Søndag trækker Randers Harmonikaerne bælgen i teltet.

150 Lions-folk er involveret i at afskibe det store arrangement, som altid finder sted i weekenden mellem bededag og kristihimmelfartsdag.

Og som om der ikke er travlt nok med markedet på Brotoften, så klarer Lions-folkene også lige afvikling af det traditionelle bagagerumsmarked på Østervold sidste lørdag hver måned mellem april og september.

RANDERSiDAG.dk ønsker Randers-løverne god vind fremover. Det er godt gået. Og nu ved du, hvor du og din familie skal hen lørdag…

* Kræmmermarkedet holder åbent lørdag mellem kl. 10 og 18, og søndag mellem kl. 10 og 17.

Tekst og foto: RANDERSiDAG.dk

Du kan kommentere artiklen herunder og på vor Facebookside.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget