Nyheder
Kæmpe eftersøgning efter druknet i Gudenå
Meldingen om, at der formentligt var sket en drukneulykke, løb ind klokken 18.43, mens det fortsat var lyst. En person blev formodet druknet et sted i Gudenå – muligvis tæt på Fladbro. Beredskab & Sikkerhed, Randers, assisteret af en båd fra Falck på stationen på Hadsundvej i Randers rykkede ud og optog eftersøgningen minutiøst. Strømmen […]
Meldingen om, at der formentligt var sket en drukneulykke, løb ind klokken 18.43, mens det fortsat var lyst.
En person blev formodet druknet et sted i Gudenå – muligvis tæt på Fladbro.
Beredskab & Sikkerhed, Randers, assisteret af en båd fra Falck på stationen på Hadsundvej i Randers rykkede ud og optog eftersøgningen minutiøst. Strømmen i Gudenå går mod Randers, så folkene afsøgte Gudenå fra Fladbro kro og ind mod byen.
Samtidig blev en stor redningshelikopter fra Flyvevåbnet tilkaldt. Den har, siden den nåede frem, afsøgt Gudenå på hele nævnte strækning.
101 helikopteren har ifølge beredskabsinspektør Niels Henrik Nielsen, Beredskab & Sikkerhed, Randers, den fordel, at den kan se i mørke via termografisk teknik – dvs. den kan opspore varmekilder på land og i vand. Allerede inden klokken 20 var det svært for de øvrige i eftersøgningen at afkode det mørke vand i åen.
Til gengæld optog Hjemmeværnet eftersøgningen modstrøms fra Randers og ud mod Fladbro.
Hvis det store hold ikke finder aktuelle person i åen, er det op til politiet at afgøre, hvad der så skal ske. Visuelt vil der først kunne afsøges å på manuel vis i morgen mandag.
En ambulance har stået standby under hele eftersøgningen, som klokken 20.15 endnu var i gang.
Af Henrik Jensen/RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.