Nyheder

Junior på vej væk fra Randers FC

Randers-lejesvenden har to kampe tilbage i den lyseblå trøje, og selv om han er på kontrakt med FC København frem til sommer, er parterne blevet enige om en skilsmisse til jul. “Jeg har snakket med Carsten V. Jensen (FCK’s sportsdirektør, red.) og fortalt, at jeg gerne vil tilbage til Brasilien. Han var enig med mig […]

Junior på vej væk fra Randers FC
23. november 2009
Af Redaktion

Randers-lejesvenden har to kampe tilbage i den lyseblå trøje, og selv om han er på kontrakt med FC København frem til sommer, er parterne blevet enige om en skilsmisse til jul.

“Jeg har snakket med Carsten V. Jensen (FCK’s sportsdirektør, red.) og fortalt, at jeg gerne vil tilbage til Brasilien. Han var enig med mig i, at det var den rigtige beslutning”, siger José Junior til ekstrabladet.dk.

Derfor river Junior og kæresten Nicole teltpælene op, når Randers sidste efterårskamp er spillet om to uger.

Kursen sættes mod Fortaleza, hvor Junior er vokset op, og hvor hans familie stadig residerer.

“Jeg har ikke nogen kontrakt på hånden, men jeg har snakket med nogle agenter fra nogle forskellige klubber. Det er forbundet med en vis risiko for mig, for det er ikke mange mennesker, der kender mig. Jeg skal starte fra nul,” siger Junior til ekstrabladet.dk.

Tredjebedste liga
Han håber dog, at en af de to store klubber i hjembyen, Ceara eller Fortaleza, kan have brug for hans evner som frontløber.

Ceara er netop rykket op i landets bedste række, mens Fortaleza, hvor han fik sin seniordebut i tidernes morgen, er rykket ned i den tredjebedste liga.

“Nu må vi se, hvad der sker. Jeg gør det ikke for pengenes skyld, men for at få spilleglæden igen og være tæt på min familie,” siger Randers-forwarden, som i går mod FCK spillede en fin kamp mod sin snart forhenværende arbejdsgiver, ifølge ekstrabladet.dk.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag