Nyheder

Julen kørte ind på perronen

Vi kan berette om to par, som gerne vil gøre en forskel. Det er Pia Nyholm og Anders Juul Thomsen, som sammen med venneparret Sussi og Lars Krogsdorf har foræret en komplet dansk julemiddag til omkring 40 socialt udsatte personer med tilknytning til værestedet Perron 4 i Randers. RANDERSiDAG var med, da overleveringen fandt sted. […]

Julen kørte ind på perronen
Af Redaktion 20. december 2015

Vi kan berette om to par, som gerne vil gøre en forskel. Det er Pia Nyholm og Anders Juul Thomsen, som sammen med venneparret Sussi og Lars Krogsdorf har foræret en komplet dansk julemiddag til omkring 40 socialt udsatte personer med tilknytning til værestedet Perron 4 i Randers.

RANDERSiDAG var med, da overleveringen fandt sted.

“Julen er jo en glædens fest, og derfor har vi besluttet at forære en komplet dansk julemiddag til nogle af dem, som vi ved, har hårdest brug det,” fortæller Pia Nyholm.

‘Er de selv ude om det’
“Vi mener, at både socialt udsatte og hjemløse er en overset gruppe i vort velfærdssamfund. Mange af dem har ikke mulighed for at søge julehjælp. Det er ofte mennesker, der bliver betragtet, som ‘er de selv er ude om det’,” siger Pia Nyholm.

“Vi ønsker at sætte fokus på de frivillige og de institutioner, som tager sig af vore egne, og som er afhængige af donationer fra private,” understreger Pia Nyholm.

I de medbragte kurve var der kartofler til at brune, franske kartofler, flæskestege i store mængder.

Ligeledes var der risalamande til dessert, og naturligvis tilhørende mandelgave. Hvor stor en værdi gaven udgør, ønsker de fire givere ikke at oplyse.

Socialpædagog på Perron 4, Iben Nør Madsen, var glad for gaven.

“Det er altid dejligt, når nogen tænker på andre,” siger hun, og tilføjer, at det er superluksus, at der er tænkt på alt.

Perronens brugere deltager aktivt i juleaften
Juleaften er det brugerne selv, som står for driften af Perron 4. Personalet på stedet vil dog forberede maden, men julepynten, servering og oprydning står brugerne for. Hvor mange brugere, som deltager i julearrangementet, er endnu ukendt.

“Men der er da stadigvæk plads,” betoner Iben Nør Madsen.

Én af brugerne er Nuka Geisler. Hun har været bruger af Perron 4 i ca. 3 år og er glad for at kommer her.

“Det er her, mine venner og bekendte er,” siger Nuka Geisler. Sammen med tre andre brugere, skal hun stå for at servere maden.

Da gaven var afleveret, blev Pia Nyholm, Anders Juul Thomsen, Sussi og Lars Krogsdorf budt på kaffe, og de tilstedeværende brugere fik sagt tak for gaven.

“Det var en stor fornøjelse, at se så mange blive glade,” siger Lars Krogsdorf og Sussi Krogsdorf tilføjer, at det var den bedste julegave, som de kunne give.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG.dk’s side på Facebook en ‘synes godt om’.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget