Nyheder

Julemanden får længere snor

Det har indtil videre ikke været muligt for initiativtageren at rejse de godt 30 mio. kroner, som projektet anslås at koste. Baseret på tilbagemeldingerne fra mulige investorer overvejer initiativtageren derfor andre organiseringsmuligheder. Under alle omstændigheder vil det ikke være muligt at realisere projektet inden juleaften 2016 som planlagt. Initiativtageren har derfor ansøgt kommunen om forlængelse […]

Julemanden får længere snor
Af Redaktion 8. december 2015

Det har indtil videre ikke været muligt for initiativtageren at rejse de godt 30 mio. kroner, som projektet anslås at koste. Baseret på tilbagemeldingerne fra mulige investorer overvejer initiativtageren derfor andre organiseringsmuligheder.

Under alle omstændigheder vil det ikke være muligt at realisere projektet inden juleaften 2016 som planlagt. Initiativtageren har derfor ansøgt kommunen om forlængelse af fristen på 12 måneder.

Bjarke Overmark, Beboerlisten (BL) sagde, at det i denne sag er Randers Kommune, som leger julemand, og ikke julemanden selv.

“Det er jo Randers Kommune, som har foræret jord til et fatamorgana, og jeg synes ikke, at det er kommunens opgave at stille jord til rådighed for den slags fatamorganaprojekter,” mente Bjarne Overmark.

Anders Buhl-Christensen (V) var ikke enig.

“Det her projekt drejer sig om nogle mennesker, som er meget driftige, og forsøger at lave et meget anderledes projekt i forhold til Randers, turismen og udviklingen. Det synes vi i Venstre, at de skal have lov til at arbejde videre med,” argumenterede Venstres ordfører.

Også Socialdemokraterne var positive.

“Os der fejrer jul, skylder julemanden uendeligt meget. Han gør glæde ude i de små hjem og hos alle børnene. Nu er det tid til at byrådet kan hjælpe julemanden, og det synes jeg, vi skal gøre i dag,” sagde Henning Jensen Nyhuus på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Daniel Madié (K) mente, at kommunen skal gøre alt indenfor lovens rammer for at støtte projekter, og at de kommer til at skabe arbejdspladser samt positiv omtale af Randers.

Sagen blev herefter vedtaget med stemmerne 27 for og 4 imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod.

Af RANDERSiDAG.dk

* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget