Nyheder
Jubilæumskoncert for dirigenten
To af Danmarks absolut førende sangere optræder som solister. Som unge talenter stod barytonen Bo Skovhus og sopranen Henriette Bonde-Hansen i 1993 på scenen sammen med Randers Kammerorkester i David Riddells første sæson som orkesterchef. Den 15. august er de her igen for at fejre jubilæet med en perlerække af arier og duetter komponeret af […]
To af Danmarks absolut førende sangere optræder som solister. Som unge talenter stod barytonen Bo Skovhus og sopranen Henriette Bonde-Hansen i 1993 på scenen sammen med Randers Kammerorkester i David Riddells første sæson som orkesterchef.
Den 15. august er de her igen for at fejre jubilæet med en perlerække af arier og duetter komponeret af bl.a. W.A. Mozart, Johann Strauss og Franz Lehár. Som indledning til koncerten står David Riddell på dirigentpodiet i Ludwig van Beethovens Symfoni nr. 2. Koncerten er støttet af Randers Ugen 2018, Fonden Harmonien og Lund Fonden.
“Gennem mine 25 år ved Randers Kammerorkester har ensemblet været i en rivende udvikling, som jeg er stolt over at have været en del af. Orkestret er i dag i kunstnerisk topform – det har vores seneste turné i juni til St. Magnus Festivalen i Skotland bl.a. understreget – og samtidig er vi en levende og vigtig del af det lokale kulturliv i Randers”.
Sådan opsummerer David Riddell sine 25 år som orkesterchef for Randers Kammerorkester. David Riddell er født i Elgin i Skotland. Han er uddannet på The University of St. Andrews og The University of Edinburgh, og studerede derefter direktion på Guildhall School of Music and Drama i London. Efter en række år som freelance-dirigent i Danmark og fra 1989 musikalsk chef ved Aarhus Sommeropera blev han i 1993 ansat som kunstnerisk og administrativ leder af Randers Kammerorkester.
* Jubilæumskoncert med Randers Kammerorkester onsdag den 15. august 2018 kl. 19.30 i Værkets Koncertsal.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.