Nyheder
Johnny Logan startede julen i Bjerregrav
“Vi er rigtig glade for opbakningen”, fortæller Simon Tougaard, der koordinerede arrangementet med festudvalg og mange frivillige fra boldklubben. “Efter seks år med Oktoberfest døde det lidt ud sidste år, og derfor havde vi egentligt overvejet slet ikke at holde nogen halfest. Men, så var der en, der sagde “Johnny Logan”, og det kunne vi […]
“Vi er rigtig glade for opbakningen”, fortæller Simon Tougaard, der koordinerede arrangementet med festudvalg og mange frivillige fra boldklubben.
“Efter seks år med Oktoberfest døde det lidt ud sidste år, og derfor havde vi egentligt overvejet slet ikke at holde nogen halfest. Men, så var der en, der sagde “Johnny Logan”, og det kunne vi ikke stå for. Det blev så til julefrokost i stedet for Oktoberfest, og det har vi bestemt ikke fortrudt”.
Den mangedobbelte irske Melodi Grand Prix-vinder Johnny Logan med Friends var aftenens musikalske trækplaster. Friends viste sig at være en topprofessionelt internationalt band, og Logan selv var både som entertainer og sanger i absolut topform, så de 450 gæster i Bjerregrav-hallen var vidner til en sjældent god koncert, hvor de kunne synge med på samtlige Johnny Logan’s Grand Prix-vindersange og meget andet. Flot musikalsk præstation.
Forinden var der selvfølgelig selve julefrokosten, hvor restaurant Fjordgården serverede hele menuen fra sild til ris a la mande. Og der var rigeligt, så næste år kan der sagtens være flere, som kan blive mætte til Bjerregrav Boldklubs julefrokost.
DJ Peter Dalsgaard stod for dansemusikken efter Johnny Logan’s næsten to timer lange koncert, og selv om baren vist ikke blev helt tømt, så var humøret højt og danseglæden stor.
Ingen tvivl om, at der også næste år bliver julefrokost fremfor Oktoberfest i Bjerregrav.
* Se BILLEDGALLERI fra festen – klik her.
Af Kurt Helge
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Den mangedobbelte irske Melodi Grand Prix-vinder Johnny Logan med Friends var aftenens musikalske trækplaster, da der lørdag var julefrokost i Bjerregrav. De 450 gæster i Bjerregrav-hallen var vidner til en sjældent god koncert, hvor de kunne synge med på samtlige Johnny Logan’s Grand Prix-vindersange og meget andet. Foto: Kurt Helge