Nyheder

Jennumparken festede igennem

Vejret var ikke på arrangørernes side, og samtidig var der en del andre arrangementer i området, og derfor kom der ikke så mange børn, som der plejer. Men de, som deltog, hyggede sig, og for dem var det en stor succes. Mange af børnene har ikke været nogen steder, på ferie eller lignende, og derfor […]

Jennumparken festede igennem
Af Redaktion 7. august 2016

Vejret var ikke på arrangørernes side, og samtidig var der en del andre arrangementer i området, og derfor kom der ikke så mange børn, som der plejer. Men de, som deltog, hyggede sig, og for dem var det en stor succes.

Mange af børnene har ikke været nogen steder, på ferie eller lignende, og derfor vil Barnets Sag gerne give dem en god oplevelse med sommerfesten, forklarer formand for Barnets Sag Nijole Franck.

På plænerne var der hoppepuder, klatrevæg og ansigtsmaling. Teaterskolen Kastali’a havde sendt to frivillige, som begge var dygtige med ansigtsmalingen.

Den helt store succes var en superjump. Her stod børnene i kø for at blive spændt fast, og sendt til himmels. Det var Randers Legeland, som havde været så venlig at stille den til rådighed for Barnets Sag. Det skete oven i købet gratis, og derved sparede Barnets Sag 7000 kroner.

Hoppepuderne måtte tæmmes
De frivillige, som samtidig var ansvarlige for arrangementet fik sig en slem forskrækkelse. Blæsten var på et tidspunkt så stærk, at den løftede en af hoppepuderne langt op i luften. Heldigvis var der ingen børn, som hoppede på netop den pude, og ingen kom til skade. Lynhurtigt fik de frivillige surret hoppepuden solidt fast til jorden, og så blev den liggende.

Der blev serveret gratis popcorn, slushice og candyfloss. Det var frivillige, som stod for opstilling af de forskellige fornøjelser og servering af det spiselige.

Genbrug bag Barnets Sag
Barnets Sag bliver finansieret ved salg af genbrugstøj. Organisationen har containere på genbrugspladserne til tøj. Randers Storcenter har f.eks. givet tilladelse til, at der opstilles tre containere.

Tøjet bliver samlet ind, og solgt videre.

Men er der en familie, som f.eks. mangler en jakke, så forærer vi det til familien, fortæller Nijole Franck.

I øjeblikket er der 1216, som arbejder frivilligt i Barnets Sag. Men foreningen kan sagtens bruge flere frivillige hænder. Skulle der sidde interesserede blandt læserne, så er de meget velkomne til at kontakte foreningen på telefon 40 22 22 88.

Barnets Sag er en frivillig forening, som har til formål at styrke og forbedre børns vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder. Foreningen driver FamilieHuset, hvor børnene mødes til fælles aktiviteter, hygge, socialt samvær og udflugter.

25.-26. august drager en lille flok børn til Odense, hvor de skal deltage i H. C. Andersen-festivalen.

Vi laver og deltager gerne i kulturelle arrangementer, siger Nijole Franck.

Folk generelt, og ikke mindst børn, som oplever kultur, bliver rigere, slår hun fast.

* BILLEDGALLERI – klik her (Kan også ses, selv om du ikke er på Facebook)

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget