Nyheder

Jacob Nielsen tager skraldet

Sølle fire point er det blevet til i de første 15 kampe, og holdet har endnu sin første sejr til gode. “Jeg føler absolut et stort ansvar for den situation, vi er i. Det er primært mit ansvar, at det er gået galt,” siger Jacob Nielsen til tipsbladet.dk. Sæsonen blev indledt med forhåbninger om at […]

Jacob Nielsen tager skraldet
10. november 2009
Af Redaktion

Sølle fire point er det blevet til i de første 15 kampe, og holdet har endnu sin første sejr til gode.

“Jeg føler absolut et stort ansvar for den situation, vi er i. Det er primært mit ansvar, at det er gået galt,” siger Jacob Nielsen til tipsbladet.dk.

Sæsonen blev indledt med forhåbninger om at kunne følge op på sidste sæsons femteplads, men det er gået helt galt for Randers FC, som undervejs har fyret John “Faxe” Jensen som træner og erstattet ham med Ove Christensen.

Heller ikke trænerskiftet har dog ændret på, at holdet er i akut nedrykningsfare.

“Jeg har tænkt ekstremt meget over de beslutninger, vi har truffet. Det er helt tydeligt, at de ikke alle har været i orden. Det nytter ikke, at jeg lyver for mig selv og siger, at vi ikke selv er skyld i det her. Der er truffet nogle beslutninger, som ikke har været rigtige. Og der er mange af dem,” siger Jacob Nielsen.
/Ritzau/

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag