Nyheder
Irske håndværkere sigtet for bedrageri
I onsdagens døgnrapport var der beskrevet flere eksempler på borgere, der var blevet kontaktet af udenlandske håndværkere, der tilbød at reparere deres tag. De havde blandt andet kontaktet en 82-årig kvinde i Højbjerg i tirsdags, som de efterfølgende havde kørt rundt til flere hæveautomater for at hæve kontanter til dem, så hun kunne betale for […]
I onsdagens døgnrapport var der beskrevet flere eksempler på borgere, der var blevet kontaktet af udenlandske håndværkere, der tilbød at reparere deres tag. De havde blandt andet kontaktet en 82-årig kvinde i Højbjerg i tirsdags, som de efterfølgende havde kørt rundt til flere hæveautomater for at hæve kontanter til dem, så hun kunne betale for reparation af taget.
I onsdagens døgnrapport, og på Østjyllands Politis facebook-side, blev håndværkernes bil efterlyst med billede, og det gav pote. Torsdag kl. 15.00 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en borger i Randers, der havde set den efterlyste bil holde på en tankstation på Viborgvej i Randers NV. Der blev straks sendt en patrulje til stedet, og de tre irske mænd på 24, 25 og 29 år blev anholdt.
De blev herefter kørt til Sydøstjyllands Politi, hvor de også var efterlyst i forbindelse med et lignende forhold begået i Kolding i onsdags. De bliver alle tre fredag kl. 11.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, sigtet for bedrageri.
Kvinde kontaktet af Jesper fra NETS
En 72-årig kvinde blev onsdag aften ved 19-tiden ringet op af en mand, der præsenterede sig som Jesper fra NETS. Manden oplyste til kvinden, at han kunne se, at der var hævet 30.000 kroner fra hendes bankkonto, og at han derfor havde brug for yderligere oplysninger fra hende for at forhindre transaktionen.
Kvinden gav manden sine personlige oplysninger, cpr. nr, NEM-ID oplysninger og nøglekort. Efterfølgende kunne kvinden konstatere, at der uretmæssigt var blevet overført et større pengebeløb fra hendes bankkonto.
Østjyllands Politi vil gerne advare imod, at man udleverer personlige oplysninger, såsom cpr. nr. og NEM ID-oplysninger, til en fremmed person via telefonen.
* En 36-årig mand blev torsdag kl. 20.11 anholdt og sigtet for lov om euforiserende stoffer og narkokørsel, da han blev standset på sin scooter af en patrulje på Bøsbrovej i Randers SV.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.