Nyheder

Inklusion er en kæmpe udfordring

78 % af lærere og børnehaveklasseledere vurderer i år, at det er tilfældet. I 2013 var det 72 %. Det skriver Kurt Sørensen, formand Randers Lærerforening, i dag i en pressemeddelelse. I pressemeddelelsen står der: Randers Lærerforening har for 3. gang gennemført en undersøgelse blandt alle foreningens medlemmer vedr. inklusion. Undersøgelsen er gennemført i perioden […]

Inklusion er en kæmpe udfordring
Af Redaktion 2. december 2015

78 % af lærere og børnehaveklasseledere vurderer i år, at det er tilfældet. I 2013 var det 72 %.

Det skriver Kurt Sørensen, formand Randers Lærerforening, i dag i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen står der:

Randers Lærerforening har for 3. gang gennemført en undersøgelse blandt alle foreningens medlemmer vedr. inklusion.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 6. november til 21. november 2015 og den er en gentagelse af lignende undersøgelser, der blev gennemført i oktober måned 2013 og december måned 2014.

Undersøgelsen forholder sig til, hvordan lærere og børnehaveklasseledere i dagligdagen oplever konsekvenserne af den stigende inklusion af elever med særlige behov.

411 lærere og børnehaveklasseledere har svaret på undersøgelsens spørgsmål (svarende til 48,4 % af de adspurgte).

Undersøgelsen viser desværre, at man i år på langt de fleste parametre nok en gang har bevæget sig i den forkerte retning!

I den følgende oplistning af hovedtal fra undersøgelsen er tallene fra 2013 anført i parentes:

78 % (72 %) af lærere og børnehaveklasseledere oplever, at der i deres klasser er elever, der ikke får den særlige støtte som de har behov for

71 % (73 %) af lærere og børnehaveklasseledere føler sig ikke uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere de elever, der i dag er inkluderet i undervisningen

69 % (58 %) af lærere og børnehaveklasseledere vurderer, at de inkluderede elevers betydning for trivslen i klassen er negativ eller meget negativ.

67 % (61 %) af lærere og børnehaveklasseledere vurderer, at de inkluderede elever har negativ eller meget negativ betydning for de øvrige elevers faglige udbytte.

74 % (68 %) af lærere og børnehaveklasseledere vurderer, at de inkluderede elever har negativ eller meget negativ indflydelse på lærere og børnehaveklasselederes arbejdsmiljø.

Et flertal af lærere og børnehaveklasseledere vurderer ligeledes, at der med de inkluderede elever skal bruges mere eller meget mere forberedelsestid 98 % (90 %) og at der også er brug for mere eller meget mere tid til samarbejde 97 % (96 %).

Desværre er lærernes og børnehaveklasseledernes opfattelse af, at de får den nødvendige opbakning fra ledelsen faldende. I 2013 var der 86 %, der oplevede den nødvendige opbakning. I 2014 var det 91 %. Nu er procenten så faldet til 85!

Der er ingen tvivl om, at hverdagen er meget presset på de fleste skoler på grund af folkeskolereformen fra august 2014 og den nye skolestruktur i Randers Kommune fra august 2015.
Der er kommet flere elever i klasserne og skoledagene er blevet længere.
Byrådet har dertil vedtaget en række initiativer, der skal medvirke til at forøge inklusionsgraden. Politikerne ønsker, at skolerne får et økonomisk incitament til at inkludere så mange elever som muligt.
Det er derfor bekymrende, når 28 % svarer, at der er inkluderede elever, der ikke får nogen som helst ekstra hjælp. I 2013 var det 20 %, i 2014 var det 24 %.

Eleverne får ikke en bedre undervisning på grund af flotte politiske plusord.

En god undervisning kræver et veluddannet personale, der har tid og mulighed for at løfte opgaven.

På skolerne i Randers Kommune er der stadig meget engagerede lærere og børnehaveklasseledere, der alle gør en stor daglig indsats.
Giv lærere og børnehaveklasseledere mulighed for, at de fremover igen kan levere en undervisning af en kvalitet, som de kan stå inde for.

* Se en grafisk fremstilling af undersøgelsens resultat fra 2015 – klik her. (pdf).

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget