Nyheder
Inklusion eller pædagogisk ansvarlighed?
Det er min helt klare opfattelse, at inklusion i den danske folkeskole udelukkende er et uansvarligt spareprojekt. Og ikke et pædagogisk projekt til gavn for børnene. Før den økonomiske krise begyndte for 10 år siden, var det legalt, at børn med særlige behov kunne få lov til at gå i såkaldte specialklasser, hvor der var […]
Det er min helt klare opfattelse, at inklusion i den danske folkeskole udelukkende er et uansvarligt spareprojekt. Og ikke et pædagogisk projekt til gavn for børnene.
Før den økonomiske krise begyndte for 10 år siden, var det legalt, at børn med særlige behov kunne få lov til at gå i såkaldte specialklasser, hvor der var de nødvendige ressourcer samt den nødvendige pædagogiske faglige viden om netop disse sårbare børn og deres ofte vanskelige livsbetingelser.
Men med – skjult – udgangspunkt i den økonomiske situation fik man pludselig den åbenbaring, at det fine ord inklusion simpelthen var måden på at løse problemerne for de sårbare børn. De skulle bare proppes ind i almindelige skoleklasser. Ofte i forvejen megaklasser. Og naturligvis kun én lærer, der – udover undervisningen – også skulle tackle de ofte meget vanskelige situationer, der opstår, når sårbare børn mistrives i en allmindelig klasse.
Resultatet af dette pædagogisk uansvarlig spareprojekt ser vi såvel i Randers Kommune som på andre skoler rundt om i landet. Flere lærere går ned med stress. Det resulterer så i, at i mange klasser er det vikarer – der slet ikke kender børnene – som så står med problemerne. Og mange fagtimer læses af ikke-uddannet personale. Hver sjette underviser i den danske folkeskole er ikke uddannet folkeskolelærer. Og den nødvendige forberedelsestid er en by i Rusland.
Den misforståede og uansvarlige inklusion har også den negative effekt, at der desværre ofte ikke er den nødvendige tid til de øvrige elever i klassen, når læreren skal bruge så mange ressourcer på at skærme og inkludere. De andre elever har altså også krav på lærerens nærvær samt undervisning.
Blandt andet derfor er der desværre flere og flere forældre, der fravælger folkeskolen til fordel for privatskoler. Og vi ved, at i dag starter hver sjette elev sin skolegang på privatskoler. Det er min helt klare opfattelse, at mange forældre er ved at være trætte af, at deres børn skal være forsøgskaniner i et pædagogisk uansvarligt inklusions-spareprojekt, der undergraver forældrenes tillid til folkeskolen.
Jeg bygger mine antagelser/holdning på 35 års pædagogisk arbejde med børn og unge samt udsagn fra frustrerede lærere og nogle særdeles bekymrede forældre.
Dette her kan jo ikke fortsætte, hvis vi skal redde folkeskolen, og at den skal vedblive at være folkets skole.
Sluttelig vil jeg gerne slå fast, at jeg naturligvis fortsat bakker 100 % op om det overordnede i folkeskoleforliget/strukturen, der blev vedtaget i den forrige byrådsperiode.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.