Nyheder

Igen tog mellem Langå og Hobro

Arbejdet er ikke helt ovre, så der vil stadig være nogle måneder med ændrede togtider. Hen over sommeren er udskiftet store dele af sporet på den 45 kilometer lange strækning – og det gælder såvel skinnerne som ballasten, der ligger under. Stationerne i Randers og Hobro har fået nye perroner, ligesom en række gamle spor […]

Igen tog mellem Langå og Hobro
Af Redaktion 27. august 2018

Arbejdet er ikke helt ovre, så der vil stadig være nogle måneder med ændrede togtider.

Hen over sommeren er udskiftet store dele af sporet på den 45 kilometer lange strækning – og det gælder såvel skinnerne som ballasten, der ligger under. Stationerne i Randers og Hobro har fået nye perroner, ligesom en række gamle spor er fjernet. På Randers Station er de to gamle kommandoposter revet ned.

De kommende måneder vil der stadig blive arbejdet på strækningen Langå – Hobro. I Randers skal de sidste spor færdiggøres og mellem Fårup og Hobro ombygges sporet, så her vil der kun være et spor ledigt frem oktober. Samtidig er der en række sikringstekniske arbejder på Randers Station, som vi afslutter i løbet af efteråret.

Togene kører efter ændrede tider frem til den nye køreplan træder i kraft til december. Rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg er i denne periode forlænget. Banedanmark og DSB opfordrer kunderne til at orientere sig om den ændrede køreplan på Rejseplanen.

Flere projekter er kørt samtidigt
Samtidig med sporombygningen af strækningen mellem Langå og Hobro ombygges to større broer i Randers. Det drejer sig om de to vejbærende broer ved Parkboulevarden og Viborgvej, så der bliver plads til kørestrømsanlægget.

Ombygningen af broerne hører til arbejdet med den kommende elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Lindholm.

* Strækningen mellem Langå og Hobro anvendes af passagertog og af og til arbejdstog og godstog. Der kører cirka 40 passagertog i hver retning pr. døgn og 2-3 godstog pr. uge.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget