Nyheder

Hvis terroristerne gemte sig i Randers

Forestil dig IS-terrorister i Randers. Vi ved med sikkerhed, at en del af de IS-terrorister, der var med til at planlægge attentaterne i Beirut d. 12. og Paris d. 13. nu har gemt sig – enten i Jenneumparken eller i Vangdalen. De må udryddes, inden de igen begår en udåd. Vi er nødt til at […]

Hvis terroristerne gemte sig i Randers
Af Redaktion 18. november 2015

Forestil dig IS-terrorister i Randers.

Vi ved med sikkerhed, at en del af de IS-terrorister, der var med til at planlægge attentaterne i Beirut d. 12. og Paris d. 13. nu har gemt sig – enten i Jenneumparken eller i Vangdalen. De må udryddes, inden de igen begår en udåd.

Vi er nødt til at bombe dem. Men hvad med de civile mænd, kvinder og børn. Vi kan ikke advare nogen. De første der vil flygte er jo de feje IS-terrorister. Der er nogle omkostninger, når man vil dræbe de onde. Altså:
Vi bomber Jennumparken og Vangdalen uden advarsel.

Det er sådan, Dansk Folkeparti vil bekæmpe terrorisme – godt nok ikke i Randers, men i andre byer, hvor der leger børn, og hvor voksne lever og arbejder.

Den dag menneskeliv er ligeså ligegyldige for os som for IS, er vi selv blevet terrorister.

Hvis vi bomber civile områder, er vi selv umenneskelige terrorister.

Når børn og unge forsvarsløse ser deres søskende og forældre dø i pludselige bombardementer, vil de hævne sig. Angst og had vokser. For hver terrorist, der rammes, vil der komme to nye, der synes, at Vesten selv skal smage deres egen medicin på deres egne børn.

Terroristerne vil smadre demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder.
Det må aldrig ske. Derfor indfører vi undtagelsestilstand for at fange dem. Her suspenderer vi alle de borgerlige frihedsrettigheder, der sikrer den enkeltes ret i forhold til staten. Nu kan man anholde og internere på mistanke om terror uden at overholde de demokratiske rettigheder.

Den dag, vi opgiver de demokratiske rettigheder i kampen mod terror, har vi tabt.

Demokrati og respekt for alle menneskers liv er uløseligt forbundet.

* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget