Nyheder

Hvad ved du om folkeskolen?

Valgkampen er i udpræget grad over os. Et utal af politikere og nyopstillede kandidater udtaler sig om skolen. Det være sig folkeskolens udfordringer, herunder folkeskolens konstante økonomiske uballance, privatskolernes styrke, inklusionens mange ansigter og de kortere skoledages berettigelse. Bekymringer om dette og hint, en blanding af følelser, synsninger og ofte et fravær af dokumenteret data […]

Hvad ved du om folkeskolen?
Af Redaktion 5. november 2017

Valgkampen er i udpræget grad over os. Et utal af politikere og nyopstillede kandidater udtaler sig om skolen.

Det være sig folkeskolens udfordringer, herunder folkeskolens konstante økonomiske uballance, privatskolernes styrke, inklusionens mange ansigter og de kortere skoledages berettigelse. Bekymringer om dette og hint, en blanding af følelser, synsninger og ofte et fravær af dokumenteret data og statistisk viden.

Med et helt arbejdsliv bag mig som underviser, og dette et ganske vellykket af slagsen, så tillader jeg mig i al beskedenhed at udtale mig om dette område ud fra både emperi og data. En institution, som jeg arbejder for – skolen, for vores børn og unge, såvel privat som kommunal.

Jeg ved, at den gode skole, privat som kommunal, starter og slutter ét sted:

Dygtige og engagerede lærere, som brænder for deres gerning. Voksne, der ønsker, at gøre kommende generationer af unge håbefulde børn til fagligt dygtige, dannede og ordentlige mennesker. Lærere, der forklarer de unge, betydningen af at være udholdende i deres læring.

Alle ligninger herefter er der svar på i både forskning og empiriske undersøgelser:

– Krav og forventninger til barnet fremmer trivsel, lav elevfravær og faglighed.
– Ro er essentiel for læring. RO i undervisningen giver dygtige børn.
– Høj faglighed hos lærere giver høj faglighed hos børnene.
– Relationer af den gode slags, mellem barn og voksen kan øge inklusion.
– Disciplin i en 2017 udgave, og omsorg, kan også give drengebørn en god skolegang.
– Dygtig skoleledelse.

Skolen er den institution, som alle borgere kommer i berøring med. Derfor er det naturligt, at vi alle har en mening herom. Men, vi lytter, når lægen udtaler sig, når pensionsrådgiveren giver svar, og når energikonsulenten kommer med råd, inden fyringssæsonen begynder.

Her er det underviseren, der har talt.

Måske er der også andre svar på en stærk folkeskole end flere midler.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget