Nyheder
Husk Red Barnets nytårskur
Kuren 1. lørdag efter nytår er en rask gåtur i skoven ved Fladbro, hvor familierne kan samle points ved 10 poster. Husk mobiltelefonen, for opgaverne ved alle poster kræver billeder, og der er præmier til børnene på de to bedste hold. Hvis man ikke selv har børn, kan man måske låne naboens eller børnebørnene? Turen […]
Kuren 1. lørdag efter nytår er en rask gåtur i skoven ved Fladbro, hvor familierne kan samle points ved 10 poster. Husk mobiltelefonen, for opgaverne ved alle poster kræver billeder, og der er præmier til børnene på de to bedste hold. Hvis man ikke selv har børn, kan man måske låne naboens eller børnebørnene?
Turen starter kl. 13 lørdag 2. januar fra Skovhuset, og man slutter ca. kl. 15 med en kop varm kaffe/kakao og en bolle samme sted, mens de frivillige tæller points op, vejer skruelåg, serverer og fortæller om de to Familieoplevelsesklubber og om ‘Fri for Mobberi’.
Og husk at bruge låget: Skynd jer at få begyndt at samle plasticskruelåg fra mejeriprodukter – og få familien og naboerne til at hjælpe. Der er nemlig også en flot præmie til den familie, der kommer med flest,« lyder det fra Red Barnet, der lader lågene gå til genbrug og bruger pengene til de to familieklubber.
* P på pladsen ved Himmelbovej. For at deltage skal hvert hold købe et opgaveark til 25 kr., og kaffe/te/kakao med bolle koster 10 kr. Der er balloner til alle børn og deltagerbeviser til alle.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.