Nyheder

Hurtigt ud af toget med al din bagage, og hvad så?

DSBs IC stopper kort og udveksler passagerer en gang i timen på sin vej til Aalborg, og lynet blæser hurtigt igennem den stille station. Ellers er her stille det meste af tiden. Få er de gange, jeg har besøgt stationen. Men denne sommer har et stort sporarbejde og en omfattende renovering af Randers Station genskabt […]

Hurtigt ud af toget med al din bagage, og hvad så?
Af Redaktion 17. juli 2018

DSBs IC stopper kort og udveksler passagerer en gang i timen på sin vej til Aalborg, og lynet blæser hurtigt igennem den stille station. Ellers er her stille det meste af tiden. Få er de gange, jeg har besøgt stationen.

Men denne sommer har et stort sporarbejde og en omfattende renovering af Randers Station genskabt rejselivet på Langå Station. Her skiftes fra tog til togbus, når vi er nordgående og fra togbus til tog, når vi er sydgående.

Jeg benyttede ventetiden fra bus til tog en hverdagsmorgen i ferietiden til at kikke lidt rundt på den solbeskinnede gamle station.

De lokalkendte pendlere fik hurtigt den ændrede rejseplan ind under huden og ser ud til at have accepteret den længere rejsetid, men for sommerens turister kommer skiftet ofte som en overraskelse, ja, enkelte i toget må endda vækkes med oplysningen om, at toget vender i Langå. Søvndrukken og lidt forvirret er det hurtigt ud af toget med al sin bagage. Men hvad så?

Når de står på perronen, venter den næste overraskelse. Langå og togbusserne venter på 1. sal. Så er det med kufferter og tasker op ad trappen drevet af apostlenes heste eller med en elevator.

Heldigvis har DSB sørget for massiv bemanding på stationen til at guide de mange især udenlandske rejsende på den lille fodrejse mellem tog og bus på Langå Station. Et afbræk i rejsen, der forventes at blive normaliseret igen med udgangen af august.

Busturen mellem Langå og Randers kaster nye udsigter af sig. Ved Langå Skole står et gammelt sort damplokomotiv og minder om stationsbyens storhedstid. Sommertiden med sporarbejde betyder en anderledes form for pendlertur med to gamle stationsbyer.

Af Benny Knudsen, daglig pendler mellem Randers og Aarhus.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

(billede af et perronur pakket i spindelvæv IMG_1415, udsigt til vandtårn og ny gangbro IMG_1413, udsigt over baneterræn IMG_1344 (Arriva mod Viborg) IMG_1352 (DSB IC ankommer))

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget