Nyheder

Hun råbte for højt

* Østjyllands Politi blev natten til fredag kl. 00.53 kaldt til Prinsessegade i Randers, hvor der var opstået uoverensstemmelser mellem en meget fuld kvinde og en taxachauffør. Kvinden havde, sammen med en mandlig bekendt kørt en tur med taxaen, og hun havde lovet at betale, men da hun steg ud, ville hun alligevel ikke betale. […]

Hun råbte for højt
28. december 2018
Af Redaktion

* Østjyllands Politi blev natten til fredag kl. 00.53 kaldt til Prinsessegade i Randers, hvor der var opstået uoverensstemmelser mellem en meget fuld kvinde og en taxachauffør.

Kvinden havde, sammen med en mandlig bekendt kørt en tur med taxaen, og hun havde lovet at betale, men da hun steg ud, ville hun alligevel ikke betale. Betjentene tog fat i den meget berusede kvinde, der råbte og spyttede efter betjentene.

Kvinden blev sat op ad en husmur, mens betjentene mæglede mellem taxachaufføren og den mandlige passager, der til sidst endte med at betale for turen. I mellemtiden fortsatte kvinden med råbe og skabe sig, og hun ville ikke efterkomme betjentenes anvisninger om at dæmpe sig. Hun blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kørt med til politigården i Randers.

Godt halvanden time senere blev den 32-årige kvinde løsladt igen, og på vej ud af døren fik hun en bøde på 1500 kroner med i hånden.

Færdsel
* Torsdag kl. 07.41 skete der et færdselsuheld på Århusvej i Randers SV. En 34-årig kvindelig bilist kom kørende ad Aarhusvej mod syd, da hun med lav fart påkørte en bil, der blev ført af en 51-årig kvinde. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet.

Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt 12 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds – heraf to i Randers kommune:

* Frejasvej i Spentrup begået mellem mandag den 24/12 kl. 20.00 og torsdag den 27/12 kl. 10.55

* Chr. Hauns Alle i Randers begået onsdag den 26/12 kl. 20.00

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag