Nyheder

Hospitalsgade igen og igen

Så tog TV og Randers Amtsavis lige Hospitalsgade-historien op igen et par måneder før den normale avis-agurketid. Nu er der vist kogt nok suppe på disse gamle ben. De farvede mariehøns og tudser er nu engang påmalet gaden, og de kravler såmænd ingen steder. Det har heller ikke alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser sammenlignet med […]

Hospitalsgade igen og igen
Af Redaktion 20. april 2017

Så tog TV og Randers Amtsavis lige Hospitalsgade-historien op igen et par måneder før den normale avis-agurketid.

Nu er der vist kogt nok suppe på disse gamle ben. De farvede mariehøns og tudser er nu engang påmalet gaden, og de kravler såmænd ingen steder. Det har heller ikke alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser sammenlignet med skolestruktursagen, plejefamiliesagen og mange andre politiske spare tiltag.

Hospitalsgadesagen vidner om, at vi alle engang imellem laver fejlvurderinger og kommer i stormvejr. Straks udnyttes det af kampklare politikere og andre borgere.

Jeg vil dog stadig holde lidt fast ved Hospitalsgade, men af helt andre årsager.

Trafiksikkerheden er vigtigere end kulørte biller og blade. Jeg har min daglige gang/kørsel i gaden, og har flere gange set sidespejle blive kørt af, og hver uge ser jeg biler fra Randers Regnskov mod byen køre på fortovet, da kørebanen er meget smal. Jeg kan sagtens forstå hvorfor cyklister i myldretiden benytter fortovet til fare for gående, og dette er jo en uholdbar situation.

Nu er det jo omkostningsfrit at kritisere, så jeg vil da komme med nogle forbedringsforslag prioriteret efter omkostninger:

1. Fjern de 12-13 parkeringspladser der findes ved klostret. Der kan bibeholdes et par handikap-pladser for ikke at udelade nogen for adgang til byen. Nogle bilister skal så gå 150 m mere fra P-pladsen ved Randers Regnskov. Hvis hastigheden bliver et problem, kan metalbump påskrues. Således undgås det dyre asfaltarbejde.

2. Lav gaden ensrettet fra vaskehallen på Nellemanngrunden og til Kirkegade, så adgangen til Andelskassen og de andre erhvervsdrivende i Nellemannbygningen og McDonald ikke generes. Hvilken vej ensretningen skal vende, har jeg intet bud på.

3. At skære 50 cm af fortovet ved klostret, er en dyrere, men anvendelig løsning. Fortovets bredde kan klare det, og bliver sjældent brugt.

4. At lave den til gågade, har konsekvenser for Vestergrave, som dermed også bliver gågade. Denne løsning har for store konsekvenser.

Måske helt andre løsninger er bedre, men alt andet end den nuværende tilstand, kan kun forbedre trafiksikkerheden.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Poul Rubach, Harridslev – byrådskandidat for Radikale Venstre.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget