Nyheder
Høringssvar til økonomisk handleplan for socialområdet
Det foreslås at reducere den samlede pulje til frivilligt socialt arbejde, §18 midler og øvrige kommunale tilskud til foreninger til én pulje på frivillighedsområdet, og der gives alle foreninger på området lige muligheder for at ansøge frivillighedspuljen, som socialudvalget tager stilling til udmøntningen af. Frivilligværkets bestyrelse har følgende svar og konklusion på en besparelse: Hvis […]
Det foreslås at reducere den samlede pulje til frivilligt socialt arbejde, §18 midler og øvrige kommunale tilskud til foreninger til én pulje på frivillighedsområdet, og der gives alle foreninger på området lige muligheder for at ansøge frivillighedspuljen, som socialudvalget tager stilling til udmøntningen af.
Frivilligværkets bestyrelse har følgende svar og konklusion på en besparelse:
Hvis Frivilligværket skal søge om medfinansiering hos Randers Kommune hvert år, betyder det, at grundfinansieringen fra Staten er i fare.
Grundfinansiering (på 350.000 kr.) gives kun under en forudsætning af, at Randers Kommune medfinansierer mindst et tilsvarende beløb.
Tidligere har Frivilligværket automatisk fået medfinansieringen fra Randers Kommune og har derfor hvert år kunnet sende et tilsagnsbrev om dette til staten i ansøgningsprocessen om grundfinansiering.
Hvis en medfinansiering fra Randers Kommune ikke kan garanteres, får Frivilligværket ikke grundfinansiering fra staten.
Det vil betyde en økonomisk mærkbar nedgang, da Frivilligværket fra år til år, så udelukkende vil være afhængig af at få bevilget penge fra Randers Kommune. Det vil betyde stor usikkerhed og derfor vanskeliggøre en glidende drift. Det er svært at fastholde medarbejdere, hvis de kun kan ansættes få måneder ad gangen, og det vil få store konsekvenser for den service Frivilligværket fremover vil kunne yde.
Vi håber meget på, at dette høringssvar vil gøre så stort et indtryk, at besparelsesforslaget skrinlægges. Det er ikke kun os som arbejdsplads, det vil få konsekvenser for, hvis Frivilligværket skal til at søge om medfinansiering. Det er altså rigtig mange foreninger, frivillige og i sidste ende borgere i vores kommune, det vil få store konsekvenser for.
* Frivilligværket blev grundlagt i 2007 af Randers Kommune. I år har Frivilligværket eksisteret i 10 år, dog som forening siden 2010.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.