Nyheder

Hjælp til delebørn og deres forældre

Forældre og børn i Randers kan få hjælp til at håndtere en skilsmisse. Projektet har i Randers Kommune på nuværende tidspunkt eksisteret i knap halvandet år og er et samarbejde med Center for Familieudvikling. Formålet er at give børnene et frirum, hvor de kan få mulighed for at bearbejde de følelser og tanker, der udspringer […]

Hjælp til delebørn og deres forældre
Af Redaktion 20. maj 2015

Forældre og børn i Randers kan få hjælp til at håndtere en skilsmisse.

Projektet har i Randers Kommune på nuværende tidspunkt eksisteret i knap halvandet år og er et samarbejde med Center for Familieudvikling. Formålet er at give børnene et frirum, hvor de kan få mulighed for at bearbejde de følelser og tanker, der udspringer af en skilsmisse.

Skilsmissebørn oplever ofte perioder med ensomhed. De tumler med mange følelser og tanker og går ikke bare hen til andre skilsmissebørn i frikvarteret og spørger, om de også kan have det svært, siger Rikke Hermansen, projektleder for Delebørn hele børn.

På Center for Familieudvikling har de fået mange positive tilbagemeldinger fra forældre, der oplever, at børnene falder til ro, når de har fået muligheden for at dele deres oplevelser med ligesindede.

Uanset, hvor godt forældrene gør det, så kan de ikke give deres børn det frirum, som opstår, når børnene er sammen med jævnaldrende, hvor det er okay at sige, hvad man tænker og føler til nogen, der er i samme situation, fortæller Rikke Hermansen.

Tema-aftener kan hjælpe forældrene
Udover at tilbyde skilsmissebørn et forløb i en børnegruppe, henvender Delebørn hele børn sig også til de fraskilte forældre ved at arrangere en række tema-aftener.

* Første tema-aften er den 28. maj, hvor der vil være fokus på, hvordan det i det hele taget opleves at blive skilt. Alle tema-aftener afholdes i Randers Sundhedscenter mellem klokken 19 og 21.30.
* Læs mere – klik her.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget