Nyheder
Hjælp, naboen kan kigge ind
Hjælp, naboen kan kigge ind. Denne overskrift kunne man læse i Randers Amtsavis tirsdag den 18. december. Sagen drejer sig om at et ægtepar – Ellen og Poul Andersen – der bor på Præstegårdsvej i bydelen Kristrup i Randers kommune. På nabogrunden opføres der et nyt hus kun 2½ meter fra skel over mod kristrupægteparrets […]
Hjælp, naboen kan kigge ind.
Denne overskrift kunne man læse i Randers Amtsavis tirsdag den 18. december. Sagen drejer sig om at et ægtepar – Ellen og Poul Andersen – der bor på Præstegårdsvej i bydelen Kristrup i Randers kommune.
På nabogrunden opføres der et nyt hus kun 2½ meter fra skel over mod kristrupægteparrets rækkehus. Det er lovligt ifølge gældende regler, og det er godkendt af Randers Kommune. Ellen og Poul Andersen har heller ikke fremført nogen indvendinger mod opførelsen af byggeriet, efter at de har set tegningerne, da byggesagen var i nabohøring.
Nu da byggeriet af det nye hus er igangsat, viser det sig så, at der bliver lavet to meget store kviste på huset vendende over mod Ellen og Poul Andersens rækkehus, så beboerne i det nye hus får frit indsyn i familien Andersens hus og have. De to store kviste var ifølge det oplyste ikke på de tegninger, som familien Andersen godkendte, da byggeriet var i nabohøring. Det er en efterfølgende tilføjelse, som bygherren har fået godkendt af Randers Kommune, uden at familien Andersen er blevet spurgt på ny.
Det er helt urimeligt, at sådan noget kan finde sted. Bygherren og Randers Kommune burde have kontaktet familien Andersen, da der blev foretaget en så væsentlig ændring af byggeriet. Selv om det ikke er bygherrens intentioner, er det frygteligt at føle sig overvåget i sit eget hjem både dag og nat.
Jeg forstår simpelt hen ikke bygherren af det nye hus. Hvis det er for at få lysindfald i det nye hus, kunne man måske i stedet isætte et par tagvinduer. Bygherren burde sætte sig selv i familien Andersens sted og tænke på de gener, det skaber for familiens og velbefindende og tryghed i deres eget hjem.
Jeg er også helt uforstående over at Randers Kommune, der med et pennestrøg kan godkende en sådan ændring af byggeriet. Det er mangel på respekt for privatlivets fred. Jeg håber virkeligt for alle parter, at der kan findes en mindelig løsning.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.