Torsdag 8. oktober 2009 kl. 16.05 blev en 23-årig mandlig bilist ramt af en modkørende bilist på Fladbrovej, Randers. Den modkørende var en sølvgrå Ford Mondeo.
Føreren af den sølvgrå bil steg ud, skældte den 23-årige ud og kørte herefter fra stedet uden at give sig til kende og overholde sin oplysningspligt.
Kort før valgte en anden bilist at køre efter et sammenstød. Kl. 15.59 – på Fladbrovej – holdt en 33-årig kvindelig bilist og ventede på at kunne svinge til venstre. Her blev hun påkørt bagfra af en rød Peugeot 206, hvis fører, muligvis en kvinde, kørte fra stedet uden at give sig til kende og overholde sin oplysningspligt.
Der skete kun materielle skader ved påkørslerne.
Begge tilfælde er anmeldt til Østjyllands Politi.