Nyheder
Har vi råd til krig, har vi råd til hjælp til veteraner
Svarene har nu fået medlem af Folketinget for Enhedslisten, Søren Søndergaard, der er sit partis forsvarspolitiske ordfører til at reagere. Hvis nogen påstår, at de kan komme med løsninger, som garanterer mod fremtidige tragiske hændelser, så taler de mod bedre vidende. Krig har omkostninger også for de hjemsendte soldater, for nødhjælpschauffører og for mange af […]
Svarene har nu fået medlem af Folketinget for Enhedslisten, Søren Søndergaard, der er sit partis forsvarspolitiske ordfører til at reagere.
Hvis nogen påstår, at de kan komme med løsninger, som garanterer mod fremtidige tragiske hændelser, så taler de mod bedre vidende. Krig har omkostninger også for de hjemsendte soldater, for nødhjælpschauffører og for mange af de flygtninge i Danmark, som har haft krigen på nært hold, slår Søren Søndergaard fast overfor netavisen RANDERSiDAG.dk.
Generelt er hele vores system for hjælp og behandling af psykisk sårbare medborgere stærkt underprioriteret. Det rammer veteranerne, men det rammer også mange andre, fx unge med psykiske problemer og flygtninge med PTSD. I forhold til veteranerne er der sket en optrapning af indsatsen, som vi kan håbe vil virke forebyggende.”
“Men ikke mindst udsendte soldater og nødhjælpsarbejdere til krigen på Balkan i 1990erne udgør en gruppe, som fik meget lidt hjælp ved hjemkomsten, og hvor vi derfor ser en del ubehandlede problemer, siger Søren Søndergaard. Han tilføjer:
“Efter vores opfattelse hænger det sådan sammen, at hvis et folketingsflertal har råd til at sende danske soldater i krig, så skal der også være råd til at behandle soldaterne ordentligt, når de kommer hjem. Selv om vi kun i få tilfælde har støttet udsendelse af danske soldater, så vil vi godt være med til at finde disse penge. Populært sagt kan de nødvendige foranstaltninger jo finansieres med bare spidsen af ét af de mange kampfly, som folketingsflertallet har besluttet at købe. Fremover mener vi, at veteran-indsatsen skal indregnes som en krigsomkostning i forbindelse med at Folketinget beslutter at udsende soldater på nye missioner i udlandet”.
Søren Søndergaard og Enhedslisten har fire konkrete forslag, til forbedring af veteranpolitikken:
* Der skal indføres to obligatorisk samtaler med alle hjemvendte én kort efter hjemkomsten og én efter en periode.
* Der skal laves nogle udrykningsteams, som kan rykke ud på anmodning fra veteranen selv, fra pårørende eller fra øvrige omgivelser.
* Der skal indføres veteran-koordinator i alle kommuner, som har kendskab til alle veteraner i kommunen og som kan udgøre en indgangsport til sundhedspersonale, sociale myndigheder m.v.
* Der må ingen ventetid være ved henvendelse om hjælp til f.eks. psykiatrisk bistand.
Af RANDERSiDAG.dk
Her kan du læse om hele sagen fra Uggelhuse:
* UGGELHUSE FÅR ØRENLYD PÅ CHRISTIANSBORG – klik her.
* UGGELHUSE VENTER PÅ SVAR FRA POLITIKERNE – klik her.
* UGGELHUSE VIL RÅBE POLITIKERNE OP – klik her.
* JEG VED DA GODT AT JEG SLOG DEM IHJEL – klik her.
* FORÆLDRE SLÅET IHJEL MED EN ØKSE – klik her.
* GRUNDLOVSFORHØR OM DOBBELTDRAB – klik.
* ANHOLDT KØRTE RUNDT MED TO LIG – klik her.
* FAMILIEN KRAGHS SØN ANHOLDT – klik her.
* EFTERSØGT BIL SET I SØNDERJYLLAND – klik her.
* OPDATERING PÅ EFTERLYSNING – klik her.
* EFTERSØGNINGEN AF FAMILIE UDVIDES – klik her.
* HVOR ER FAMILIEN KRAGH? – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Del på sociale medier.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk
Har vi råd til krig har vi råd til hjælp