Nyheder

Hans jul startede for 350 år siden

Bag dagens låge sidder en person, som ganske vist er kendt i hele landet, men mest er nok hans oldefar og oldemor. Det er naturligvis Søren Fiil, ejer af Hvidsten Kro. Familien Fiil har boet i omkring 350 år i egnen omkring Hvidsten, og har siden 1884, altså i mere end 125 år, drevet Hvidsten […]

Hans jul startede for 350 år siden
Af Redaktion 16. december 2014

Bag dagens låge sidder en person, som ganske vist er kendt i hele landet, men mest er nok hans oldefar og oldemor. Det er naturligvis Søren Fiil, ejer af Hvidsten Kro.

Familien Fiil har boet i omkring 350 år i egnen omkring Hvidsten, og har siden 1884, altså i mere end 125 år, drevet Hvidsten Kro.

Søren Fiil er gift med Christina, og de har fem børn. Her fortæller Søren Fiil, hvordan han og familien fejrer jul:

Hvem holder du jul sammen med? “Det gør jeg sammen med min nærmeste familie, hvilket vil sige kone, børn, far, mor og storebror. Min lillesøster er her hvert andet år, og min storesøster har sin egen familie på Fyn, så hun er her ikke så tit. Derudover min kones søskende, hvis de har tid og lyst. Tidligere havde vi ansat en alt-mulig-mand, som også holdt jul her. Han hørte på en måde til familien, så han holdt jul her, mens han levede.”

Hvilke juletraditioner har du? “Her på Hvidsten Kro har vi indført en tradition med, at personalet kommer klokken 23. Så serveres der sild og fiskefilet, æggekage og risalamande. Derefter får de deres julegave, og der berettes om, hvordan 2014 er forløbet, og hvad vi forventer af 2015.”

Går du i kirke juleaften? “Jeg gør ikke, men min kone og børn går i kirke. Jeg er ikke opvokset med den tradition at gå i kirke juleaften. Det er min kone. Det har givet noget at gøre med, at vi i gamle dage havde åbent til klokken 16 her på kroen, og så skulle der gøres klar til vores egen jul med familien. Så der var simpelthen ikke tid til at gå i kirke. Mine forældre indførte ganske vist, at Hvidsten Kro lukker den 23. december, og åbner igen i starten af januar måned.”

Hvad skal du spise juleaften? “Det er det samme, som vi altid spiser. Det vil sige risengrød, og derefter gås og and. Så slutter vi af med frugt og nødder, dadler og lignende. Når vi ikke spiser risalamande, så skyldes det også gamle dage. Der skulle jo fløde til, og det var ikke noget man havde på landet før i tiden.”

Hvilke ønsker har du for 2015? “Det der står højest på ønskesedlen for 2015, er penge til at restaurere den gamle lade og kostald, så de kan indrettes som museum.”

Af RANDERSiDAG

* I morgen kan du åbne en ny låge på RANDERSiDAG.

Kik også bag lågerne:

* 1. december, HENRIK HEROLD – klik
* 2. december, MAJA PANDURO – klik
* 3. december, GARDIN-LIS – klik
* 4. december, MICHAEL AASTRUP JENSEN – klik
* 5. december, DAN HOUGESEN – klik
* 6. december, LIS og PER – klik
* 7. december, SØREN FISCHER – klik
* 8. december, FRANK NØRGAARD – klik
* 9. december, LEIF GADE – klik
* 10. december, JESPER MØLGAARD – klik
* 11. december, DANIEL MADIÉ – klik
* 12. december, IB CHRISTENSEN – klik
* 13. december, DORTHE BJØRN OG MIKE PABST – klik
* 14. december, FLEMMING KLOSTER POULSEN – klik
* 15. december, MOGENS NYHOLM – klik

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget