Nyheder

‘Handicappede har det svært på rådhuset’

Enhedslisten mener, at Randers’ gamle rådhus ikke har optimale forhold inkl. adgangen til byrådssalen set i forhold til tilgængeligheden for handicappede. Eksempelvis er tilhørerpladserne placeret i den modsatte ende af elevatoren, derfor kan det være svært for brugere af elevatoren, at komme ind, og ud af byrådssalen under mødet, påpeger Frida Valbjørn Christensen. “Enhedslisten er […]

‘Handicappede har det svært på rådhuset’
Af Redaktion 3. maj 2018

Enhedslisten mener, at Randers’ gamle rådhus ikke har optimale forhold inkl. adgangen til byrådssalen set i forhold til tilgængeligheden for handicappede.

Eksempelvis er tilhørerpladserne placeret i den modsatte ende af elevatoren, derfor kan det være svært for brugere af elevatoren, at komme ind, og ud af byrådssalen under mødet, påpeger Frida Valbjørn Christensen.

“Enhedslisten er oprigtigt bekymret for, at tilgængeligheden til rådhuset, eller mangel på samme, er skyld i at flere borgere bliver hjemme,” siger byrådsmedlemmet.

Hun foreslår derfor, at følgende kommer på dagsordenen ved næste byrådsmøde:

Forslag 1: At forvaltningen undersøger og udarbejder en plan for at øge handicap-tingængeligheden til rådhuset. Evt. ved at undersøge om de nuværende ramper egner sig til nyere elektriske kørestole. Planen udlægges som beslutningsforslag for byrådet, sammen med de evt. økonomiske konsekvenser.

Forslag 2: At byrådet pålægger forvaltningen/borgmesteren, at informationer omkring tilgængelighed til rådhuset, samt hvornår og hvordan man melder sin ankomst, hvis man har brug for hjælp til at komme ind på rådhuset før et byrådsmøde eller andre arrangementer, lægges på kommunens hjemmeside på en lettilgængelig placering og med kort/præcis formulering af hensyn til brugere med talesyntese eller andre hjælpemidler.

Forslag 3: At der ved indgangen til rådhuset opsættes et informationsskilt, med tilhørende dørklokke for at forbedre muligheden for handicappedes adgang til rådhuset. Skiltet skal informere om, at der forefindes ramper og handicaptoilet i bygningen, og at man ved tryk på klokken får kontakt til rådhusbetjenten.

Forslag 4: At alle nye tiltag, der kan komme i forbindelse med dette forlag, sendes i høring, handicaprådet.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget