Nyheder
Handicap Centret Kronjyllands festival hittede
Arrangørerne Lars og hans kone Marianne Pedersen fra Handicap Centret Kronjylland, der ikke alene grundlagde, men også igennem 18 år har været tovholdere for festivalen, var også meget begejstret. Med tanke på ombygningen af hallen og manglen på parkeringspladser, så må jeg sige, at jeg er meget glad for at vores arrangement stadig trækker så […]
Arrangørerne Lars og hans kone Marianne Pedersen fra Handicap Centret Kronjylland, der ikke alene grundlagde, men også igennem 18 år har været tovholdere for festivalen, var også meget begejstret.
Med tanke på ombygningen af hallen og manglen på parkeringspladser, så må jeg sige, at jeg er meget glad for at vores arrangement stadig trækker så mange til fra nær og fjern. Det er meget flot. siger Lars Pedersen.
Formlen på denne succes er meget simpel ifølge Lars:
For det første er vi meget glade for vores mange sponsorer og frivillige, der gør dette arrangement muligt. Desuden lytter vi til publikum og spørger dem, hvad de vil have, og så får de det. Sværere er det ikke.
Borgmester for Randers Kommune, Torben Hansen (S), lagde også vejen forbi festivalen og havde mange rosende ord at sige:
Her er masser af fest og livsglæde. Det er et arrangement, som mange har glædet sig til, så man kan roligt sige, at Randers Handicap Festival har stor betydning for kommunen, og for vores borgere.
Til festivalen stod Klub 85 og Løvetands Band for opvarmningen, inden Klaus & Servants, Kandis, Jacob Haugaard og det tjekkiske ABBAcz indtog scenen til publikums store begejstring.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.