Nyheder
Han skal løfte randrusiansk eksport
Kasper Elneff Lauridsen, Erhvervsrådgiver hos Jyske Bank Randers Erhverv, er blevet uddannet til eksportambassadør af Eksport Kredit Fonden (EKF). Dermed har han fået endnu større indsigt i, hvordan man opnår kredit i banken med hjælp fra EKF. Den nyuddannede eksportambassadør har store forventninger til sin nye rolle. “I samarbejde med EKF tilbyder vi en mulighed, […]
Kasper Elneff Lauridsen, Erhvervsrådgiver hos Jyske Bank Randers Erhverv, er blevet uddannet til eksportambassadør af Eksport Kredit Fonden (EKF). Dermed har han fået endnu større indsigt i, hvordan man opnår kredit i banken med hjælp fra EKF.
Den nyuddannede eksportambassadør har store forventninger til sin nye rolle.
“I samarbejde med EKF tilbyder vi en mulighed, der i sidste ende kan gøre en enorm forskel for mange randrusianske firmaers vækst. Vi lever i en globaliseret verden, hvor handel med udlandet er vigtig for selv mindre virksomheder, og derfor kan eksportkreditter i fremtiden blive et vigtigt element i lokalsamfundets økonomi,” siger Kasper Elneff Lauridsen.
Han påpeger, at randrusianske virksomheder oplagt kan bruge EKF til at finansiere erobring af nye eksportmarkeder også mere risikobetonede satsninger på oversøiske markeder.
Hvordan man får et produkt ud over rampen? Det er blandt andre spørgsmål noget af det, den nye eksportambassadør kan svare på.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.
En lokal virksomhed har et fantastisk produkt, som den gerne vil sælge i andre lande, men hvordan skaffer man den risikovillige kredit, der skal til for at få produktet ud over rampen? Præcis det spørgsmål stiller massevis af små og mellemstore virksomheder, og nu er mange af dem kommet betydeligt tættere på svaret.