Nyheder
Halvdelen af de ældre stemte
Lige knap halvdelen af de 22.637 ældre over 60 år, der var stemmeberettigede ved det netop overståede valg til det nye ældreråd i Randers Kommune pr. 1. januar 2010, brugte deres demokratiske ret og sendte en stemmeseddel ind. “Det er flot, at så mange har deltaget i valget af et nyt ældreråd. Det viser, at […]
Lige knap halvdelen af de 22.637 ældre over 60 år, der var stemmeberettigede ved det netop overståede valg til det nye ældreråd i Randers Kommune pr. 1. januar 2010, brugte deres demokratiske ret og sendte en stemmeseddel ind.
“Det er flot, at så mange har deltaget i valget af et nyt ældreråd. Det viser, at det var en god beslutning at gennemføre det som brevafstemning. Jeg tror det har medvirket til at sætte stemmeprocenten i vejret”, siger borgmester Henning Jensen Nyhuus i en kommentar til valget.
De 22.637 stemmeberettigede havde perioden fra den 16. til den 28. oktober til at bestemme sig for en kandidat, efter at de havde modtaget en stemmeseddel og en folder med både fotos af og tekst om de opstillede kandidater, ifølge Randers Kommune.
Afstemningen resulterede i valget af disse kandidater med deres stemmetal i parentes:
Anna Margrethe Nielsen, 1776, Else Kristine Primby 1228, Tage Bødker 842, Aase Poulsen 743, Knud Erik Særkjær 673, Hanne Tanderup Frederiksen 652, Aage Dinnesen 584, Inger Lykkegaard 583, Lise Birgit Meno 451, Lone Sørensen 369, Gunner Nielsen 364, Jytte Kragholm Villadsen 339, Poul Rasmussen 328, Jytte Märcher Jensen 314, Holger Lund 291.
I forhold til det nuværende ældreråd er cirka halvdelen nyvalgte, nemlig Else Kristine Primby, Aage Dinnesen, Inger Lykkegaard, Lone Sørensen, Jytte Kragholm Villadsen, Poul Rasmussen og Holger Lund, meddeler Randers Kommune.