Nyheder
Halebid og dyr medicin
Lad os se lidt på den ufattelige idérigdom Randers Kommune tumler med: Over 2000 elever skal skifte skole i august 2015 6-7000 elever skal i nye klasser i august 2015 Omkring 250 lærere skal forflyttes i august 2015 Oven i dette, har forvaltningen tilmed skabt utryghed hos skoleledere, skolesekretærerne, SFO-ledere og pedeller. Alle er i […]
Lad os se lidt på den ufattelige idérigdom Randers Kommune tumler med:
Over 2000 elever skal skifte skole i august 2015
6-7000 elever skal i nye klasser i august 2015
Omkring 250 lærere skal forflyttes i august 2015
Oven i dette, har forvaltningen tilmed skabt utryghed hos skoleledere, skolesekretærerne, SFO-ledere og pedeller.
Alle er i chok!
Med forvaltningens regnemaskine giver det omkring 30 mio. kr. i besparelse. Eftersom den både kan regne forlæns, baglæns og hen i vejret, kan tallet såmænd trylles frem med en lille skid på. De afledte virkninger, med den slags magi, forsvinder som regel i mørkelygtens skær. Der er da heller ingen, som tror på tallene, ligesom der heller ikke er nogen, der tror på, at den oversavede dame er savet over. Det er helt uden sund fornuft.
Bare tanken om, at så mange lærere og elever er i spil pr 1. august, kan få enhver svineavler til at tænke på halebid og et stort medicinforbrug.
Det må uddannet landmand og agronom, byrådsmedlem Jens Peter Hansen, kunne sætte sig ind i. Vi ved, at Jens Peter er en støtte for landdistrikterne. I et læserbrev fra marts går han med rette til kamp for, at vi i Randers Kommune også har landdistrikter der kunne trænge til LAG-midler, således forstår vi for at styrke landdistrikterne.
Nu kan han, og andre i byrådet, få lov til at træde i karakter, dér hvor Minister for Landdistrikter Carsten Hansen svigter. I Havndal er der nemlig en sådan Lokal Aktions Gruppe. Den er selvbestaltet, med det formål at gøre opmærksom på den store betydning overbygningen har for skolen og for landdistriktet. Her har man ikke brug for en betydningsløs minister, men for et tænksomt byråd.
Også i Havndal har man regnet på tallene, men her kan man ikke få øje på nogen besparelse. Til gengæld kan man regne ud, at:
– større enheder altid giver grobund for en ansvarsforflygtigende adfærd.
– eleverne i større omfang vil søge private skoler.
– det er de svageste elever, det vil komme til at gå hårdest ud over, fagligt og socialt.
– elever vil gå fra at blive set, til lettere at blive overset på en større skole.
– den længere vej til skole ikke bare koster i transport, men også forlænger den i forvejen lange skoledag urimeligt.
– eleverne tidsmæssigt – vil få sværere ved at deltage i deres fritidsinteresser.
– lærere, hvis det er muligt og det er det for de dygtigste! vil søge andet arbejde.
– sygefraværet vil stige.
– huspriserne vil falde, med mindre friværdi og købekraft til følge.
– de der søger væk, fortrinsvis vil søge til progressive kommuner.
– de tomme og billigere huse vil kalde på mennesker med et ringere forsørgelsesgrundlag.
Der er altså en vis evidens for, at det kan blive en rigtig dyr omgang med den strukturændring. At flytte rundt på så mange mennesker i ét hug, vil i sig selv give kultursammenstød og utryghed, og koste megen medicin.
Forvaltningen er god til at regne, men kan ikke regne den ud. Ovenstående forhold og sikkert flere – kan ikke bearbejdes i en regnemaskine. Det er her fornuften må træde til.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.