Nyheder
Hal 4 ved Arena Randers
På en godt og velbesøgt nytårskur på Værket omtalte borgmester Claus Omann Jensen (V), nogle af de tiltag, som et bredt flertal i byrådet, har besluttet skal iværksættes. Det drejer sig bl.a. om en ny atletikhal ved Langvang, Hadsundvejens skole skal omdannes til Psykiatriens Hus, Nyvangsskolens areal omdannes til Fremtidens Plejehjem samt en ny Daginstitution […]
På en godt og velbesøgt nytårskur på Værket omtalte borgmester Claus Omann Jensen (V), nogle af de tiltag, som et bredt flertal i byrådet, har besluttet skal iværksættes.
Det drejer sig bl.a. om en ny atletikhal ved Langvang, Hadsundvejens skole skal omdannes til Psykiatriens Hus, Nyvangsskolens areal omdannes til Fremtidens Plejehjem samt en ny Daginstitution som erstatning for Nyvang på Vidarsvej. Der bliver også etableret legeplads og et grønt område på arealet.
Borgmesteren omtalte også en ny hal 4 ved Arena Randers (Randershallen, red.). Deltagerne kunne kun have den opfattelse, at det var besluttet at bygge en hal 4 – dette er ikke tilfældet. En ny hal 4 ved Arena Randers vil være et stort udviklingsprojekt for idrætten i Randers kommune. Forligspartierne har igangsat et arbejde med en ny lokalplan for området. Parallelt hermed forelægges Kultur og Fritidsudvalget en samlet plan for projektet, idet det forudsættes, at udvalget sammen med Randers Idrætshaller skal deltage i den nærmere afklaring af projektet herunder den infrastruktur, hallen forudsætter.
Byrådet har reserveret 15. mio. kr. til kommunal medfinansiering af en eventuel ny hal 4 med Randers Idrætshaller som bygherre.
På baggrund af Kultur og fritidsudvalgets afklaring af det samlede projekt, kan der i forbindelse med budgetlægningen for 2017-2020 træffes en beslutning om, projektet skal gennemføres.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.