Nyheder

Hal 4: Overmark graver dybere end spadestikket

I en henvendelse til kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og borgmester Claus Omann Jensen (V) skriver byrådsmedlem Bjarne Overmark, Beboerlisten: Indledningsvis bemærkes, at KommuneKredit allerede i sin oversigt over lånemuligheder/lånetilbud af 2.11.2016 til Randers Idrætshaller udtrykkeligt anmodede om følgende: 3. Kort beskrivelse af låneformålet og de anlægsinvesteringer som skal foretages evt. med henvisning til lovhjemmel i […]

Hal 4: Overmark graver dybere end spadestikket
Af Redaktion 14. december 2017

I en henvendelse til kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og borgmester Claus Omann Jensen (V) skriver byrådsmedlem Bjarne Overmark, Beboerlisten:

Indledningsvis bemærkes, at KommuneKredit allerede i sin oversigt over lånemuligheder/lånetilbud af 2.11.2016 til Randers Idrætshaller udtrykkeligt anmodede om følgende:

3. Kort beskrivelse af låneformålet og de anlægsinvesteringer som skal foretages evt. med henvisning til lovhjemmel i “Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Samtidig bedes det bekræftet, at finansieringen ikke omfatter kommercielle og/eller konkurrenceudsatte formål som fx el-produktion.”

På den baggrund beder Overmark om komplet kopi af al korrespondance vedrørende Hal 4 mellem Randers Idrætshaller og KommuneKredit, mellem Randers Kommune og KommuneKredit og mellem Randers Idrætshaller og Randers Kommune – herunder anmodes om kopi af Randers Idrætshallers besvarelse af det citerede pkt. 3. (nævnt ovenfor, red.)

Dernæst bede byrådsmedlemmet om kopi af alle referater fra bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøder i Randers Idrætshaller i årene 2014, 2015, 2016 og 2017.

Overmark skriver i henvendelsen til kommunaldirektøren og borgmesteren:

“Idet der henvises til Randers Kommunes brev af 3.10.2017 bedes det dokumenteret, at repræsentantskabet i Randers Idrætshaller efter modtagelsen af brev af 3.10.2017 har godkendt projekt Hal 4, således som forudsættes i brevet af 3.10.2017.”

Og så spørger Bjarne Overmark: Hvad er forklaringen på, at Randers Kommune ikke i brevet af 3.10.2017 krævede dokumentation for, at Randers Idrætshaller faktisk havde fået et lån på kr. 35 mio i KommuneKredit forinden underskrivelse af kontrakter med entreprenører om arbejdet med Hal 4 og forinden iværksættelsen af arbejdet?

Overmark forlanger tillige korrespondance mellem Randers Idrætshaller og LR Realkredit angående Hal 4 samt dokumentation for optagelse af lån i LR Realkredit til finansiering af Hal 4 bedes fremsendt i kopi straks.

Han beder om svar på sine spørgsmål i den redegørelse, forvaltningen bebudede vedrørende den manglende finansiering af Hal 4.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget