Nyheder

Hal 4: Et aktiv for Randers Kommune

Der er sagt meget om det spændende projekt Hal 4 ved Arena Randers. Da man byggede den nuværende Arena Randers i 1970’erne, var man visionær og fremsynet og lavede en af Danmarks bedste opvisningshaller, der rummede mange løsninger og muligheder for forskellig former for kultur og idræt. Der er blevet afholdt messer, koncerter og ikke […]

Hal 4: Et aktiv for Randers Kommune
Af Redaktion 9. april 2017

Der er sagt meget om det spændende projekt Hal 4 ved Arena Randers.

Da man byggede den nuværende Arena Randers i 1970’erne, var man visionær og fremsynet og lavede en af Danmarks bedste opvisningshaller, der rummede mange løsninger og muligheder for forskellig former for kultur og idræt.

Der er blevet afholdt messer, koncerter og ikke mindst internationale og nationale boksestævner og håndboldkampe.

Desværre vil der ikke i fremtiden kunne afholdes f.eks. Randersmesse, koncerter, konferencer, internationale idrætsstævner m.m., da hallen, som den står nu, ikke er brandsikret til disse. Der var afsat 15,4 mio. kr. til brandsikring, men det viste sig at blive væsentligt dyrere end de 15,4 mio. Derfor blev de 15,4 mio. overflyttet til byggeriet af en ny hal, som så ville kunne afholde disse arrangementer.

Den selvejende institution Randers Idrætshaller finansierer selv den største del af projektet på ca. 110 mio, dog minus de 15,4 mio., som kommunen overfører til projektet af de penge der var afsat til brandsikring.

Ved at vælge denne mulighed, får Randers kommune en fantastisk Hal, der netop vil kunne rumme forskellige former for kultur og idræt, som dette anlæg giver mulighed for.

Det er vigtigt, at vi som kommune har noget at byde på, både for nuværende borgere, men også for at kunne tiltrække nye borgere til kommunen, og her vil den nye hal være et aktiv for alle dem, der overvejer at flytte hertil.

Derudover vil der være en positiv effekt på detailhandel og hoteller ved de mange arrangementer, som hallen vil kunne tiltrække og arrangere.

Jeg synes, vi skal bakke op om byggeriet af en ny, visionær og fremsynet hal, der er med til at styrke udviklingen af Randers kommune.

Det bliver en hal, der kan rumme og afholde det førnævnte og gøre, at Randers vil løfte sig og tilbyde endnu mere kultur og idræt til borgere i Randers kommune.

Samtidig kan den rumme forskellige former for breddeidræt, der kan arbejde på tværs af hinanden og gøre brug af hinandens kompetencer og viden, så foreningerne udvikler sig og føjer mere til viften af deres kunnen.

Jeg glæder mig til, at byggeriet begynder og ikke mindst til, når det står færdigt.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Underscore

Kursiv

* Læs også forhistorien MAN GJORDE ET PLEJEBARN FORTRÆD – klik her.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget