Nyheder

Håb for Klub 85

Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd og Socialudvalget for Velfærdslisten, siger: “Det er supergodt, at det lader til, at der er håb for Klub 85. Men den er ikke hjemme endnu. Det er derfor vigtigt, at alle gode kræfter fortsætter kampen for Klub 85.” Klub 85 er en klub for voksne mennesker med fysisk/psykisk […]

Håb for Klub 85
Af Redaktion 27. november 2018

Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd og Socialudvalget for Velfærdslisten, siger:

“Det er supergodt, at det lader til, at der er håb for Klub 85. Men den er ikke hjemme endnu. Det er derfor vigtigt, at alle gode kræfter fortsætter kampen for Klub 85.”

Klub 85 er en klub for voksne mennesker med fysisk/psykisk funktionshæmning. Klubben har åbent hver tirsdag og torsdag fra kl. 15 til kl. 21.30.

“Jeg har selv besøgt Klub 85. Efter at have snakket med mange af klubbens medlemmer er jeg ikke i tvivl om, at det vil få katastrofale følger, hvis der skæres ned på Klub 85. For mange er klubben en helt afgørende del af deres sociale liv. Det er her, de kan møde mennesker i samme situation som sig selv. Det er her, de får mulighed for at udfolde sig kreativt og prøve kræfter med foreningslivet. Det er her, de finder venner og kærester og lærer om svære størrelser som seksualitet og kærlighed,” siger Kasper Fuhr Christensen.

På udvalgsmødet i går besluttede Socialdemokratiet og Venstre også at anbefale byrådet at vedtage resten af spareplanen på socialområdet. Velfærdslisten stemte imod alle nedskæringerne.

“Jeg er ked af, at Venstre og Socialdemokratiet lægger op til, at resten af nedskæringerne på socialområdet skal gennemføres. Det vil ramme mange af kommunens allersvageste borgere hårdt. Det er skævt og uretfærdigt, at samfundets svageste skal betale regningen for en ny bro og overflødige prestigeprojekter. Pengene kan i stedet tages fra de mere end 90 millioner kroner, der samler støv under overskriften Byen til Vandet, siger Kasper Fuhr Christensen.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget