Nyheder
Guld- og sølvvindere ved EM i gymnastik fejres
De var udtaget til at deltage på de forskellige landshold, som GymDanmark deltog i mesterskaberne med. Europamesterskaberne foregik 17.-20. oktober 2018. Victor Casper Kjeldsen og Kristoffer Helleufer Matz var udtaget til juniormix-holdet, som vandt guld ved europamesterskabet – hvor holdet lagde ud med en sikker og fejlfri præstation. Konkurrencen var en sand gyser af en […]
De var udtaget til at deltage på de forskellige landshold, som GymDanmark deltog i mesterskaberne med. Europamesterskaberne foregik 17.-20. oktober 2018.
Victor Casper Kjeldsen og Kristoffer Helleufer Matz var udtaget til juniormix-holdet, som vandt guld ved europamesterskabet – hvor holdet lagde ud med en sikker og fejlfri præstation. Konkurrencen var en sand gyser af en konkurrence, da Danmark og Sverige lå meget tæt i kvalifikationen.
Oliver Nørris Olsen var udtaget til Juniordrenge-holdet som også vandt guld ved europamesterskabet. Holdet præsterede sublimt og overlegent og demonstrerede, at de var på banen for at genvinde guldet fra 2016.
Julia Dyrby Wittmann var udtaget til seniormix-holdet, der vandt sølv ved europamesterskabet. Holdet var i en spændende konkurrence, hvor danskerne gav svenskerne kamp til stregen. Svenskerne løb med guldet, og danskerne placerede sig som sikre sølvvindere.
Dennis Hove-Nielsen var udtaget til seniorherre-holdet som genvandt guldet. Holdet var storfavoritter og 10-dobbelt regerende EUorpamestre, og til mesterskabet havde holdet som mål at levere ekstremt stærkt og sætte nye rekorder. Det lykkedes.
Det er anden gang, at Oliver Nørris Olsen, Victor Casper Kjeldsen og Julia Dyrby Wittmann er til EM, og både Oliver, Victor samt Kristoffer Holleufer Matz blev også Nordiske Mestre for anden gang med deres klubhold her i foråret.
“Det er alle nogle ekstremt flotte resultater. De danske hold fejede modstanderne af banen. Vi havde ikke mindre end fem unge mennesker med på landsholdene. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at alle fem går eller har gået til gymnastik i RgF, hvor flere af dem i dag også er instruktører. Det er en stor fornøjelse at indbyde til fejring,” siger borgmester Torben Hansen.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.